Poul Pava vil sælge bar og hotel
Poul Pava i sin bar, Arne Jensen Bar. Foto: Jens-Erik Larsen

5. MAR 2018 • 15:21 • AF SOFIE EJDRUP

Poul Pava vil sælge bar og hotel

"Kunne du tænke dig at drive et hotel og byens fedeste Arne Jensen Bar på samme lokation, så vil jeg gerne sælge hele herligheden, som ligger centralt i Rønne."

Sådan skriver kunstner og erhvervsmand Poul Pava i et opslag på sin Facebook-profil mandag eftermiddag.

Det er kun halvandet år siden, at Poul Pava åbnede baren, Arne Jensen Bar, på Laksetorvet i den bygning, der tidligere husede hans galleri. I januar 2017 slog han dørene op til hotellet, Hotel Bangkok, på etagen ovenover baren.

Men Poul Pava er "for gammel" til barmiljøet, forklarer han, og desuden tager baren og hotellet for meget af hans tid:

– Vi (Poul Pava og hustru, red.) vil gerne koncentrere os om vores restaurant, som jeg holder af at drive, forklarer Poul Pava til Bornholms Tidende.

– Så kan vi også få mere tid sammen med vores børn og hinanden, tilføjer han.

Poul Pava, som er klar til at sælge "allerede i morgen", skal have 3,5 millioner kroner for bygningen, der altså både indeholder Arne Jensen Bar og Hotel Bangkok.

– Sidder der et par derude, som har lyst til at være hotel- eller barejere, så kan de bare komme ned til mig, lyder opfordringen fra Poul Pava.

Udover Arne Jensen Bar og Hotel Bangkok ejer Poul Pava restauranten, Poul P, samt Hotel Orkide, der med blot ét enkelt værelse er Bornholms mindste hotel.



SENESTE NYHEDER

15. DEC 2018 • 10:00NAVNE
Dødsfald
15. DEC 2018 • 08:12
Ung mand forulempede betjent
15. DEC 2018 • 06:55 FOR ABONNENTER
Kokkeduo krydser fingre for mellemjulen

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste