Nu kan de redde liv på Svartingedal Skole
Foto: Svartingedal Skole

25. FEB 2018 • 09:55 • AF HOLGER LARSEN

Nu kan de redde liv på Svartingedal Skole

Børn kan sagtens være med til at redde liv, siger man på Svartingedal Skole i Hasle, der er blevet certificeret som en ”du kan redde liv”-skole.

Skolen har fået doneret en hjertestarter fra Tryg Fonden, og den er nu monteret på skolen – udendørs, så den er tilgængelig hele døgnet. Den hænger ved indgangen til skolegården på skolens hovedbygning, hvor der også er indgang til bibliotek og borgerservice.

I den forbindelse har en del af personalet, blandt andre socialpædagog Marie Louise Rømer, været på kursus.

– Vi var seks medarbejdere, der var på kursus i starten af december, hvor vi lærte at lave hjerte-lunge redning, og hvordan man bruger en hjertestarter. Vores instruktør fortalte, at han ofte oplevede, når han var ude på skoler, at informationerne ikke bliver givet videre til eleverne. Så han ville rigtig gerne, at vi formidlede det videre, fortæller Marie Rømer, der efterfølgende har undervist elever i 4. og 6. klasse i brugen af hjertestarter.

Certificeringen som ”du kan redde liv”-skole betyder blandt andet, alle elever i de større klasser bliver undervist i livreddende førstehjælp og brug af en hjertestarter mindst én time per skoleår.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Så kommer vi til at se meget til Povl Anker
21. SEP 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Læger ser mange fordele ved at få kommunen ind over
21. SEP 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2018 • 21:51
Loppeteket er sat til salg
20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 13:15
Siff er kommet hjem
20. SEP 2018 • 15:20 FOR ABONNENTER

Badeklub skal have styr på fremtiden

20. SEP 2018 • 15:13

Beatlemania rammer Bornholm

Mest læste