Kadeau: Stjernen på Bornholm er lige så stor som de to i København
Foto: Berit Hvassum

19. FEB 2018 • 20:14 • AF TOMMY KAAS

Kadeau: Stjernen på Bornholm er lige så stor som de to i København

Kadeau blev mandag smykket med endnu en michelinstjerne.

Restauranten med de bornholmske rødder og beliggenhed på Christianshavn fik sin anden michelinstjerne og blev dermed den ene af kun tre danske restauranter i den liga.

Men lige så vigtigt for folkene bag: Bornholm beholdt sin stjerne i restauranten i Vestre Sømark.

– Det er helt vildt dejligt, siger Magnus Høegh Kofoed, der sammen med blandt andre Rasmus Kofoed og Nicolai Nørregaard står bag Kadeau.

– Stjernen på Bornholm er jo nærmest lige så stor som de to stjerner i København, siger han til Bornholms Tidende.

Og de to Kadeau-restauranter supplerer hinanden godt, mener Magnus Høegh Kofoed.

– Restauranten i København giver os mulighed for at trække nogle utrolig dygtige medarbejdere til Bornholm, så uden den havde vi ikke kunnet holde så højt et niveau på Bornholm, siger han.

At Bornholm fortsat har en restaurant i michelinklassen, giver blod på tanden.

– Bornholm er et enormt kreativt sted for os, og vi bruger i hvert fald en tredjedel af året – nogle af os mere – dér, så den betyder rigtig meget, siger Magnus Høegh Kofoed.

22. SEP 2018 • 15:31 FOR ABONNENTER

Vandet får fart på i svømmehallen

22. SEP 2018 • 14:16

Flere vil holde får og geder

22. SEP 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER

Siff er blevet en kendis

22. SEP 2018 • 11:29 FOR ABONNENTER

Sygdom udfordrer en stram økonomi

22. SEP 2018 • 10:40 FOR ABONNENTER

Tilflytterne bedømmer Rune Holm positivt

Mest læste