Celina fra Snogebæk nr. 2 til børnenes MGP
Celina Simonsen, 13 år og fra Snogebæk. Foto: Henning Bagger/Scanpix

17. FEB 2018 • 21:59 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Celina fra Snogebæk nr. 2 til børnenes MGP

Celina Simonsen fra Snogebæk, Bornholm, blev en flot nr. 2 med 32 procent af stemmerne i børnenes MGP, som DR 1 for rullende kameraer lørdag aften har afviklet foran 6.000 publikummer i Gigantium i Aalborg.

Det skete efter et længere udskildningsløb, hvor 700 håbefulde børn oprindeligt havde sendt deres sange ind til DR. De blev barberet ned til 10 finalister, som fik chancen på Gigantiums store scene, og den 13-årige bornholmske pige gjorde det rigtig godt med sin selvskrevne sang "Maskebal", men i sidste ende var det Mille med sangen "Til næste år", der løb med sejren.

Det stod klart, da sms-stemmerne var talt op, og "Til næste år" havde fået 42 procent af stemmerne.

Nummer 3 blev sang nr. 3, tvillingerne Melissa & Victoria med "Jeg elsker dig"

Det var sidste års vinder, Bastian, der overrakte det eftertragtede MGP-trofæ til vinderen, som nu kan se frem til et coachingforløb med indspilning og udgivelse af en ny sang i samarbejde med professionelle producere.

Celina skilte sig i øvrigt markant ud fra de øvrige deltagere, da hun som den eneste var helt alene på scenen, da hun fremførte sin sang. I alt 39 børn var på scenen, mens de 10 sange blev sunget.

Den kæmpe sal i Gigantium var på kogepunktet lige fra start, og i øvrigt var Celina, til trods for, at hun gik på som nr. 10, den første, der overhovedet sang, fordi hun indledte finalisterne fællessang i begyndelsen af programmet.

Celina gik i første omgang videre til den såkaldte superfinale sammen med sang nr. 3, Melissa & Victoria med "Jeg elsker dig", og sang nr. 4,, Mille med "Til næste år", inden den endelige afgørelse faldt.

Læs mere i Bornholms Tidende mandag.







SENESTE NYHEDER

18. JUN 2018 • 18:07 FOR ABONNENTER
Svanen gik på vingerne som byens nye cocktailbar
18. JUN 2018 • 16:44 FOR ABONNENTER
De blev båret på hænder og fødder
18. JUN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
18. JUN 2018 • 13:55 FOR ABONNENTER
Eks-guerilla står ved ulovlig finansiering

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUN 2018 • 06:17
Nedrivningen starter i juli

Mest læste