Se videoen af Magnus Corts suveræne sejr: Omsider lykkedes det
Foto: Tour og Oman

16. FEB 2018 • 16:19SPORT • AF RITZAU / TOMMY KAAS

Se videoen af Magnus Corts suveræne sejr: Omsider lykkedes det

Cykelrytteren Magnus Cort Nielsen (Astana) har flere gange uden succes kæmpet med om sejrene i 2018.

Men fredag lykkedes det omsider for den 25-årige bornholmer at komme først over målstregen i en spurt, da han vandt 4. etape i Tour of Oman i suveræn stil.

– Jeg er så glad for den her sejr, siger Magnus Cort til Astanas hjemmeside.

– Endelig lykkedes det. Jeg har været tæt på så mange gange allerede i denne sæson. Både i Dubai Tour og også her i Oman har jeg ikke været langt fra de bedste ryttere ved målstregen.

– Men det er sejrene, der gør hele forskellen, siger Magnus Cort.

Se den totalt suveræne sejr her. Artiklen fortsætter under videoen.



I sidste uge blev bornholmeren nummer to i klassementet i Dubai Tour, hvor han på to etaper besatte andenpladsen.

Cort, der før denne sæson skiftede til Astana fra Orica-Scott, har taget den gode form med videre til Oman i denne uge.

Fredag blev modtaget af holdets manager Alexander Vinokourov ved målstregen.

– Jeg er glad for sejren, men også for den måde, jeg er kommet i gang med min debutsæson hos Astana.

– Det var også dejligt at se Alexander Vinokourov ved målstregen og dele succesen med ham og resten af holdet, siger Magnus Cort.

Tour of Oman består af seks etaper og slutter søndag.

Mest læste