Bornholms mystiske solsten fascinerer stort amerikansk medie
Foto: Jens-Erik Larsen

18. FEB 2018 • 17:18 • AF JAKOB MARSCHNER

Bornholms mystiske solsten fascinerer stort amerikansk medie

Flere år gammelt nyt på Bornholm, men stadig spritnyt og spændende i den store verden: De mystiske solsten fra stenalderpladsen Vasagård ved Aakirkeby kommer stadig mere vidt omkring.

Senest har det store amerikanske videnskabsmedie Live Science dykket ned i gåderne omkring de små skifersten med inskriptioner, der på verdensplan kun er fundet ved Vasagård og Rispebjerg ved Pedersker.

Hvor Bornholms Museums chefarkæolog Finn Ole Nielsen har kaldt stenene solsten efter solsymbolerne på en lang række af dem, bruger Live Science betegnelsen ”edderkoppesten”, fordi et mindre antal af dem bærer inskriptioner med edderkoppespind. Live Science præsenterer den bornholmske gåde under overskriften ”Bizarre edderkoppesten fundet på hjemsted for stenalder-soldyrkere”.

”Mærkeligt markerede sten og andre genstande fundet på øen Bornholm i Danmark har rejst nye mysterier om en soltilbedende stenalderreligion for omkring 5.000 år siden”, lægger Live Science ud i sin dækning.

Andre solsten har inskriptioner, der kan tolkes som regndråber, og chefarkæolog Finn Ole Nielsens teori handler om, at en del af stenene har været ofret for at få sol eller regn, alt efter behov. Andre inskriptioner er blevet tolket som primitive landkort over stenalderbøndernes marker ved Aakirkeby.

Ifølge internetgiganten Amazons analyseværktøj Alexa er Live Science ret konstant mellem de 3.000 mest besøgte hjemmesider i verden – og blandt de 1.000 mest populære i hjemlandet USA.

Analyseværktøjet Quantcast opgør Live Sciences publikum til omkring 2,5 millioner besøg om måneden. Godt halvdelen af publikum er amerikanere. Live Science har desuden godt tag i publikum i Storbritannien, Canada og Japan.

SENESTE NYHEDER

13. DEC 2018 • 06:27 FOR ABONNENTER
Babysalmesang – et nyt tilbud i kirken
12. DEC 2018 • 19:32 FOR ABONNENTER
Landmænd på skolebænken: Der skal styr på sprøjteposen
12. DEC 2018 • 19:09 FOR ABONNENTER
Gazelle i Klemensker: Vi er ikke færdige med at vokse
12. DEC 2018 • 17:32 FOR ABONNENTER
Har du kommentarer til Nexøs nye hotel- og kulturområde?
12. DEC 2018 • 16:19
Campus fik sin pris

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste