Selskab sender igen vandflyver til Bornholm
Foto: Nordic Seaplanes

13. FEB 2018 • 14:13 • AF TOMMY KAAS

Selskab sender igen vandflyver til Bornholm

Det lille flyselskab Nordic Seaplanes, der opererer med en enkelt vandflyver, gjorde sidste år et forsøg med at sende sit fly til Bornholm under Folkemødet i juni.

I 2018 gentages tiltaget. Det fortæller kaptajn og direktør Lasse Rungholm i et interview med Standby.dk.

Det betyder, at Nordic Seaplanes lander på Bornholm torsdag, fredag og lørdag i uge 24.

Da Østersøen ikke giver tilstrækkelig mulighed for at lande på vandet, bruger man Bornholms Lufthavn i sine landinger, fortalte Lasse Rungholm i forbindelse med flyvningerne sidste år.

Til daglig flyver Nordic Seaplanes mellem København og Aarhus, hvor man har stor succes med at betjene erhvervslivet, ligesom man også flyver sightseeing over de to byer.

– Erhvervslivet har taget godt imod ruten, og vi kan allerede nu se, at på mange af vores populære afgange er der ofte udsolgt. Så derfor skal vi have et fly mere, siger Lasse Rungholm, der i øvrigt er bror til DAT-direktør Jesper Rungholm, til Standby.dk.

Der mangler dog en miljøgodkendelse, inden selskabet kaster sig ud i at investere i endnu et fly.

SENESTE NYHEDER

16. JUL 2018 • 19:11 FOR ABONNENTER
Rasmus Nøhr: Vi er bagud i musikbranchen og må tænke nyt
16. JUL 2018 • 16:58 FOR ABONNENTER
Bornholmerbus missede færgen efter kø på broen
16. JUL 2018 • 14:35 FOR ABONNENTER
Hele historien: Pia og Christian sagde ja til hinanden
16. JUL 2018 • 13:58
Udrykning til naturbrand
16. JUL 2018 • 13:50 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Kold krig eller varm luft?

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUL 2018 • 13:58
Udrykning til naturbrand
16. JUL 2018 • 05:51
Det larmer stadig i Spektakel-bar

Mest læste