Nyt fra DMI: Næsten 200 nye vejrsteder sladrer om det bornholmske vejr
Cyklist fanget i regnen på Sønder Alle i Rønne i oktober sidste år. Ekstremt vejr bliver nemmere at forudsige med ny tjeneste. Foto: Jens-Erik Larsen

13. FEB 2018 • 12:06 • AF SOFIE EJDRUP

Nyt fra DMI: Næsten 200 nye vejrsteder sladrer om det bornholmske vejr

Skinner solen i Gudhjem? Blæser det på Nexø Stadion?

Nu bliver det langt nemmere at forudsige det lokale vejr.

Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) præsenterer tirsdag en ny hjemmeside, hvor antallet af steder, hvor man kan aflæse vejrudsigten, er øget fra 400 til 10.000.

Ændringen betyder, at det bornholmske vejr nu kan måles fra i alt 193 vejrlokationer. Og det er en stor stigning i forhold til tidligere, fortæller kommunikationschef ved DMI Pia Svejgaard:

- Jeg vil gætte på, at vi tidligere har haft omkring en håndfuld lokationer på Bornholm.

Det er ikke 193 nye, fysiske målestationer, som slår dørene op, men en ny måde at præsentere data om vejret på, som gør de mange lokale vejrudsigter mulige, forklarer kommunikationschefen.

Det nye prognosedata indsamles gennem en form for matematisk gitter, som dækker hele landet med tre kilometers mellemrum.

- Vi [DMI] håber, at folk fremover oplever deres vejr mere lokalt og mere præcist. Samtidig bliver det meget lettere at se, hvor det farlige vejr rammer i dit lokalområde, tilføjer hun.

Som noget nyt tilpasser DMI’s nye hjemmeside, DMI Beta, sig desuden brugernes mobiltelefon- og tabletskærme.

SENESTE NYHEDER

21. MAJ 2018 • 11:43 FOR ABONNENTER
Svaneke vil på banen til ny madfestival

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. MAJ 2018 • 16:21
Brand i skraldespand

Mest læste