Stor utilfredshed i Jylland: Molslinjen udfaser Ebeltoft
Foto: Molslinjen

8. FEB 2018 • 14:58 • AF REDAKTIONEN

Stor utilfredshed i Jylland: Molslinjen udfaser Ebeltoft

Lokale kræfter på Djursland kæmper for at få flere færgeafgange mellem Ebeltoft og Sjællands Odde, og i dag, torsdag, havde de lokale kræfter foretræde på Christiansborg.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Siden september er der blevet samlet underskrifter ind for minimum to daglige sejladser mellem Ebeltoft og Sjællands Odde.

Det er Styregruppen For Sejlads mellem Ebeltoft og Sjællands Odde, der har stået for indsamlingen af underskrifter, og de er utilfredse med, at Molslinjen udfaser afgangene fra Ebeltoft til fordel for Aarhus.

Nu er der samlet 8.321 underskrifter ind, som torsdag bliver afleveret hos politikerne i Transportudvalget på Christiansborg.

– Jeg håber på, at trafikudvalget lader sig påvirke af, at så mange mennesker har skrevet under. Der er betydeligt flere mennesker, der har skrevet under, end der bor i Ebeltoft, siger Christian Haubuf, der socialdemokratisk byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Syddjurs Kommune, til TV 2 Østjylland.

Underskrifterne kommer fra folk fra hele Djursland, Randers og endda også fra Aarhus.

Christian Haubuf tror, at det skaber indtryk, når de kommer de tusindvis af underskrifter i armene.

– Det er med til at fortælle, at vi ikke står alene, og at vi rent faktisk kæmper en sag for hele Djursland, siger Kristian Havbuf til tv-stationen.

Molslinjen overtager færgebetjeningen af Bornholm under navnet Bornholmslinjen til september.

SENESTE NYHEDER

21. JAN 2019 • 19:26 FOR ABONNENTER
Dagplejemor: Vi er igen blevet populære
21. JAN 2019 • 18:07SPORT
Lund beskrives som et scoop
21. JAN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
21. JAN 2019 • 13:54 FOR ABONNENTER
Også CRT ønsker bopælspligt tænkt sammen med boligpolitik

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JAN 2019 • 07:07
Karlsvognen til salg

Mest læste

19. JAN 2019 • 19:17 FOR ABONNENTER

Frederik føler sig klar til Superligaen