Bornholms Politi om forsvundne Eva: Der er ikke meget håb tilbage
Arnager. Foto: Jens-Erik Larsen

5. FEB 2018 • 09:04 • AF TOMMY KAAS

Bornholms Politi om forsvundne Eva: Der er ikke meget håb tilbage

58-årige Eva Holm Jensen, der blev meldt savnet torsdag formiddag den 1. februar, er fortsat forsvundet, og håbet om at finde hende i live svinder ind.

Det siger politikommisær ved Bornholms Politi, Hans Henrik Dam, til Bornholms Tidende.

– Der er gået lang tid siden sidste livstegn, så vi frygter, at der er tilstødt hende noget, siger han.

Bornholms Politi meldte i forbindelse med efterlysningen ud, at man regnede med at skulle finde Eva Holm Jensen omkring Arnager.

Området er siden blev udvidet til, at man beder folk om at holde øje mellem Arnager og Nexø, fortæller Hans Henrik Dam.

– Alt, hvad folk kender til, vil vi gerne høre om, siger han.

– Og vi vil stadig opfordre folk til at kigge deres lokaliteter igennem.

Politiet har undersøgt alle spor, blandt andet med politihunde, men der har ikke været nogen resultater.

Kan hun være rejst?
Bornholms Politi har blandt andet brugt tiden siden i torsdags på at efterforske, om den forsvundne kvinde kan være taget væk fra Bornholm, men det er der intet, der tyder på, siger Hans Henrik Dam.

Han gentager, at tiden er ved at løbe ud.

– Normalt finder vi ret hurtigt en person, når vedkommende bliver meldt savnet – nogle gange i hjælpeløs eller livløs tilstand. At vi stadig ikke har fundet den pågældende, er ikke godt. Der er ikke meget håb tilbage, siger Hans Henrik Dam.

Har man henvendelser i sagen, kan Bornholms Politi kontaktes på telefon 114.


Eva Holm Jensen. Foto: Bornholms Politi



SENESTE NYHEDER

18. JUN 2018 • 18:07 FOR ABONNENTER
Svanen gik på vingerne som byens nye cocktailbar
18. JUN 2018 • 16:44 FOR ABONNENTER
De blev båret på hænder og fødder
18. JUN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
18. JUN 2018 • 13:55 FOR ABONNENTER
Eks-guerilla står ved ulovlig finansiering

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUN 2018 • 06:17
Nedrivningen starter i juli

Mest læste