Fagforbund klager over fodfejl ved kommunens nye struktur
Foto: Jens-Erik Larsen

19. JAN 2018 • 08:49 • AF JAKOB MARSCHNER

Fagforbund klager over fodfejl ved kommunens nye struktur

Det gik ikke ordentligt for sig, da regionskommunen fra årsskiftet rokerede rundt på sin centerstruktur. Medarbejderne blev for sent orienteret om de nye tider, der for eksempel indebærer, at byggesagerne ikke længere sorterer under Teknik og Miljø.

De mener ni fagforbund, der nu har klaget over processen til Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet, de to forhandlingspartnere omkring situationen. Blandt de ni er store fagforbund som 3F, HK og FOA.

"Hovedmedudvalget (HMU) blev blot orienteret om de forestående ændringer på et HMU møde den 4. december, og nogle af de berørte medarbejdere fik først nys om dette via en artikel i Bornholms Tidende i samme uge", oplyser fagforbundene i en pressemeddelelse.

"Dette er et klart brud på MED-aftalen kapitel 2 paragraf 6 og 7 vedrørende medindflydelse og medbestemmelse. Samtidig er det et fravær af BRK's værdigrundlag, som tager udgangspunkt i tillid, respekt, åbenhed, engagement og ansvarlighed."

De ni forbund fortæller, at kommunens ledelse ikke var villig til at ladeprocessen gå om, da sagen kom op på et ekstraordinært HMU-møde den 3. januar. Derfor blev de kommunale faglige organisationer inddraget. På et møde den 16. januar blev det besluttet at sende sagen videre, som det nu sker.

"Det er i alles interesse at værdigrundlaget efterleves i praksis, og at MED-aftalen overholdes! Sker dette ikke, kan det have konsekvenser for medarbejdernes generelle trivsel og arbejdsmiljø. Der skal informeres rettidigt om eventuelle ændringer, så der er mulighed for en grundig drøftelse, og at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens beslutninger", skriver de ni fagforbund desuden.


SENESTE NYHEDER

16. NOV 2018 • 19:24 FOR ABONNENTER
Her åbner en vinbar og vinbutik til foråret
16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER
Spændende avlshingst flytter til Bornholm
16. NOV 2018 • 18:15
Svanekeøl vinder sølv og bronze
16. NOV 2018 • 16:11 FOR ABONNENTER
Leder: Husk nu at købe dine julegaver lokalt

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste