Peter Juel forstår ikke bornholmsk skuffelse: Vi skal være glade for de nye statsjob
Foto: Allan Rieck

17. JAN 2018 • 17:34 • AF TOMMY KAAS

Peter Juel forstår ikke bornholmsk skuffelse: Vi skal være glade for de nye statsjob

– Vi skal ikke så mange år tilbage, før der blev fjernet arbejdspladser på Bornholm. Det skal man også huske på.

Det overrasker Venstres bornholmske folketingsmedlem Peter Juel Jensen, at der er skuffelse at spore på Bornholm over, at der kun var syv nye statsjob til øen, da regeringen i dag præsenterede endnu en udflytning af statslige arbejdspladser.

De syv nye statsjob kommer, fordi et callcenter for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal ligge på Bornholm.

Derudover havde regeringen i dag medregnet 18 arbejdspladser på skattekontoret i Rønne i præsentationen af planen Bedre Balance II, men de medarbejdere har været på vej i årevis.

En oprustning af Skats 50 medarbejdere i Rønne blev således varslet af Helle Thornings regering tilbage i 2014, og de er siden blevet gentaget af Lars Løkkes folk i både 2016 og 2017.

Hvor mange gange kan man egentlig bruge de samme arbejdspladser til at lade som om, at man gør noget godt for Bornholm?

– Ja, det kan man nok ikke særlig mange gange, indrømmer Peter Juel Jensen.

Bornholms Tidende stillede det samme spørgsmål på Facebook. Her er nogle af svarene.

Artiklen fortsætter længere nede.






Peter Juel Jensen mener dog, at vi skal fokusere på det positive:

– Jeg synes nu, at vi skal være glade for alle de arbejdspladser, vi kan få til Bornholm, påpeger han.

– Tidligere har man altså taget statslige arbejdspladser fra øen – tænk bare på kasernen i Almindingen. Der synes jeg, det er dejligt, at vi i dag har en regering, der flytter arbejdspladser til Bornholm og ikke fra Bornholm, siger han.

– Nu går tingene den anden vej, og vi får også tilført nye uddannelser. Alt i alt er det meget positivt, lyder det fra Peter Juel Jensen.

Næste stop: Forsvarsforlig
Desuden imødeser han det nye forsvarsforlig, som han også håber, vil tilgodese Bornholm.

– Jeg vil ikke gætte på i hvor høj grad, men jeg mener, at det er ganske naturligt, når man tilfører Forsvaret ekstra midler, at det skal komme hele landet til gode – også Bornholm, siger Peter Juel Jensen.

SENESTE NYHEDER

16. NOV 2018 • 19:24 FOR ABONNENTER
Her åbner en vinbar og vinbutik til foråret
16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER
Spændende avlshingst flytter til Bornholm
16. NOV 2018 • 18:15
Svanekeøl vinder sølv og bronze
16. NOV 2018 • 16:11 FOR ABONNENTER
Leder: Husk nu at købe dine julegaver lokalt

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste