Søndag var de der igen: Danske kampfly kommer ofte til Bornholm i weekenden - eller hvad?

15. JAN 2018 • 09:50 • AF TOMMY KAAS

Søndag var de der igen: Danske kampfly kommer ofte til Bornholm i weekenden - eller hvad?

Hvorfor er det ofte i weekenden, at de danske F-16-fly kommer forbi Østersøen og Bornholm?

Det spørgsmål har Bornholms Tidende sendt videre til Værnsfælles Forsvarskommando, efter at flere læsere – og efterfølgende flere af Bornholms Tidendes journalister – ved selvsyn har konstateret, at formiddagskaffen lørdag og søndag ofte bliver indtaget med de hurtige danske kampfly som lydkulisse.

Der er fart på, når flyene brager forbi den bornholmske kystlinje, og for det meste er det enbart lyden, der afslører tilstedeværelsen af det danske forsvar.

Som i denne weekend, hvor flyene søndag klokken 10.30 var forbi Bornholm.

Men at det fortrinsvist er i weekenden, at flyene kommer til Bornholm, afviser Forsvaret.

– Vi udtaler os ikke om operationsmønstre, siger Søren Bjørndal, der er presserådgiver i Værnsfælles Forsvarskommando.

– Jeg kan fortælle, at vi dækker hele kongeriget, og at vi ofte er på vingerne. Men hvis I oplever, at flyene kommer til Bornholm i weekenden, må det være en tilfældighed, siger han.

Flere afvisninger
I sidste uge kom det via Berlingske frem, at nye tal fra Forsvaret afslørede, at danske F-16-fly gik på vingerne 37 gange i 2017 som del af bevogtningen af dansk luftrum.

Det er næsten dobbelt så ofte som året før, da tallet var 20. Dermed er antallet af afvisninger tilbage på det usædvanligt høje niveau fra årene omkring 2014 og 2015.

I den forbindelse sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at tallene viser, at Rusland igen optrapper sin militære aktivitet i Østersøen.

Men når bornholmere ser eller hører F-16-flyene tæt på kysten, er der næppe tale om, at piloterne er ude for at afvise russere.

– Når I ser flyene på Bornholm, er der tale om en øvelse, konstaterer Søren Bjørndal.

Oplever du, at de danske kampfly kommer oftere til Bornholm i weekenderne? Deltag i afstemningen herunder.

AFSTEMNING

Hvornår ser eller hører du oftest de danske kampfly ved Bornholm?

I weekenden!
Det er forskelligt.
Jeg ser dem aldrig...



SENESTE NYHEDER

20. AUG 2018 • 15:12 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Færgen-frustrationer er til at forstå
20. AUG 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. AUG 2018 • 13:44
Fem spildte sprit på kørekortet

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. AUG 2018 • 13:03 FOR ABONNENTER

Klemensker-forening vil bevare lokalplan

19. AUG 2018 • 12:11 FOR ABONNENTER

Varm sommer gik ud over legeland

Mest læste