Lis skulle bare ryste gulvmåtten men mødte en hætteklædt mand: Husk lige denne påmindelse
Arkivfoto

12. JAN 2018 • 16:48 • AF REDAKTIONEN

Lis skulle bare ryste gulvmåtten men mødte en hætteklædt mand: Husk lige denne påmindelse

Lørdag eftermiddag den 6. januar gik Lis Ellegaard ud på trappen foran sit hus på Dampmøllegade i Rønne for at ryste sin gulvmåtte.

Her blev hun mødt af en ung mand med hætten godt oppe om ørerne.

– Godt nytår, sagde den unge mand.

– Ja tak, i lige måde, var Lis Ellegaard svar.

Det betyder noget
Det er en kort beretning, men ikke desto mindre er den vigtig at fortælle videre for Lis Ellegaard, som i et læserbrev i Bornholms Tidende fredag fortæller, at en lille, velvalgt nytårshilsen faktisk kan betyde meget mere, end man lige umiddelbart kan gå rundt og tro.

– Hvis du, hvem du end er, vidste, hvor glad jeg blev. Det varmede en gammel kone at få et dejligt ønske for det nye år, som allerede var godt begyndt, fortæller Lis Ellegaard.

– Tak til dig, og så til jer unge: Det betyder virkelig meget for os gamle, at vi, trods høj alder, bliver ”regnet med”.

– Husk lige denne påmindelse, lyder det fra Lis Ellegaard.

SENESTE NYHEDER

24. JUN 2018 • 14:02 FOR ABONNENTER
Mod alle odds: Jazzen vil gjalde på ny festival i Allinge
24. JUN 2018 • 06:50 FOR ABONNENTER
Jens fra Hasle har opdraget det meste af VM-holdet

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste