Søkablet er lavet: Vi har været heldige
Foto: Berit Hvassum

11. JAN 2018 • 13:55 • AF TOMMY KAAS

Søkablet er lavet: Vi har været heldige

Man har hos Energinet været så heldige med vejret og med de tilgængelige skibe, at man tidligere end forventet kan forsyne Bornholm med strøm fra det søkabel, der blev revet over lillejuleaften.

Det fortæller Per Lyngbo Sørensen, der er afdelingsleder i beredskabet for Fyn, Sjælland og Bornholm hos Energinet, der ejer søkablet mellem Bornholm og Sverige.

Efter endt reparation har man igen lagt søkablet tilbage på havbunden, og man kører nu forskellige tests igennem, inden Bornholm igen kan træde ud af den selvforsynende ødrift og igen modtage strøm fra kablet.

– I bedste fald har vi spænding i aften. Ellers bliver det i morgen tidlig eller omkring middag, fortæller Per Lyngbo Sørensen.

Bornholm har været selvforsynende siden lørdag den 23. december, hvor spændingen i søkablet forsvandt.

De første meldinger gik på, at der formentlig ville gå en måned, før kablet igen var klar til at forsyne Bornholm med strøm, men den operation er altså gået hurtigere end forventet.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Rapport: Beboerne er tilfredse med Toftegården
21. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Så kommer vi til at se meget til Povl Anker
21. SEP 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Læger ser mange fordele ved at få kommunen ind over

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 13:15
Siff er kommet hjem
20. SEP 2018 • 07:08
Rønne Havn tager form

Mest læste