Blomstercaféen vil udvide staben i 2018
Foto: Berit Hvassum

13. JAN 2018 • 19:25 • AF MARIE HOFMAN

Blomstercaféen vil udvide staben i 2018

Mange spændende ting er sket i det forgangne år på Blomstercaféen i Aakirkeby.

Caféen, og indehaver Vivi Sørensen, kunne blandt andet fejre femårs-jubilæum for butikken.

– Det femte år har været et fremgangsår. Der har været god opbakning fra bornholmerne, og det sætter jeg meget pris på. Det er jo dem, der skal få Blomstercaféen til at leve året rundt, siger Vivi Sørensen.

Blomstercaféen, der både fungerer som café og butik, modtog desuden SIND Bornholms erhvervspris 2017.

Det skete i lyset af Vivi Sørensens mangeårige indsats for at give socialt udsatte en plads på arbejdsmarkedet.

– Ja, det var jo noget af en overraskelse. Det er da dejligt, at de anerkender, hvad vi laver, lyder det beskedent fra Vivi Sørensen, der lige fra Blomstercaféens åbning i 2013 har haft et socialt sigte med butikken.

I 2015 blev den godkendt som en ”social butik” af Rødovre Kommune, hvor Vivi Sørensen selv kommer fra.

Dermed kunne caféen tilbyde voksne udviklingshæmmede, der får en social pension, tilbud om beskyttet beskæftigelse.

I øjeblikket har Vivi Sørensen to medarbejdere ansat på de vilkår, samt en række borgere i virksomhedspraktik. I år vil hun gerne udvide staben:

– Mit mål for 2018 er, at jeg skal have ansat en, der kan assistere mig som blomsterbinder og som brænder for det kreative, siger hun.

SENESTE NYHEDER

11. DEC 2018 • 16:01 FOR ABONNENTER
Linda Persson: Fristen er for kort til at ansætte ny topchef
11. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste