Bronzeskulptur til en kvart million sendes retur til Bornholm
Paul Ranslet arbejder her på bronzeskulpturen i sit værksted. Foto: Jens-Erik Larsen

10. JAN 2018 • 13:28 • AF TOMMY KAAS

Bronzeskulptur til en kvart million sendes retur til Bornholm

Den østjyske by Galten har opgivet at finde 250.000 kroner til en bronzeskulptur af den bornholmske billedhugger Paul Ranslet.

Skulpturen har ellers været et populært indslag på byens torv siden maj sidste år, skriver Midtjyllands Avis, men snart vil den blive løftet væk og transporteret hjem til Bornholm.

– Utrolig mange Galten-borgere har givet udtryk for, at de meget gerne så hende forblive på pladsen på Torvet, siger Tove Severinsen fra arbejdsgruppen bag Skulpturby Galten, til Midtjyllands Avis.

Men gruppen har altså ikke kunnet komme i mål med finansieringen af skulpturen. Den koster en kvart million, og man har kun kunnet skaffe 30.471 kroner, skriver avisen.

– I gruppen har vi besluttet, at vi ikke kan nå i mål, og vi har aftalt med vognmanden, at 'Kvinde på bænk' i uge 4 bliver hentet og sendt til Bornholm, siger Tove Severinsen til avisen.

SENESTE NYHEDER

17. JAN 2018 • 07:30 FOR ABONNENTER
Uenighed stopper populær udstilling i Gudhjem
16. JAN 2018 • 19:49 FOR ABONNENTER
Bornholms Regionskommune har afvist Arnes klage
16. JAN 2018 • 18:08 FOR ABONNENTER
Synnøve hjalp smeden fra Nylars i hans store sorg

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JAN 2018 • 19:51
Dorte Larsen fundet død
15. JAN 2018 • 12:00
DMI: Voldsomt vejr på vej
16. JAN 2018 • 04:38
Synnøve Søe er død

Mest læste