DAT skal stå for rute til Oslo
Foto: Jens-Erik Larsen

6. JAN 2018 • 14:47 • AF TOMMY KAAS

DAT skal stå for rute til Oslo

Danish Air Transport, der står bag Bornholmerflyet, har indgået aftale om at stå for flyvningerne på en norsk rute mellem Ørland og Oslo.

Det norske selskab FlyViking flyver på ruten frem til 12. januar men meddelte i december, at man indstiller alle flyvninger, da det ikke længere er økonomisk rentabelt at fortsætte.

Samtidig meldte man ud, at man arbejdede på at finde en løsning til flyvningerne mellem Ørland og Oslo, og det er altså her, at Jesper Rungholms DAT er kommet ind i billedet.

Aftalen mellem DAT og FlyVikings ledelse skal være indgået i denne uge og indebærer, at FlyViking opretter et nyt datterselskab, som under moderselskabet skal stå for ruten, mens det danske selskab skal operere flyene til ruten, skriver Hangar.no.

Den norske kommune Ørland ligger lidt nord for Trondheim.

SENESTE NYHEDER

16. JAN 2018 • 19:49 FOR ABONNENTER
Bornholms Regionskommune har afvist Arnes klage
16. JAN 2018 • 18:08 FOR ABONNENTER
Synnøve hjalp smeden fra Nylars i hans store sorg
16. JAN 2018 • 15:33 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Her har regeringen fat i den lange ende
16. JAN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JAN 2018 • 19:51
Dorte Larsen fundet død
15. JAN 2018 • 12:00
DMI: Voldsomt vejr på vej
16. JAN 2018 • 04:38
Synnøve Søe er død

Mest læste