Kadeaus grillbar åbner på Bornholm
Foto: Jens-Erik Larsen

22. DEC 2017 • 13:41 • AF TOMMY KAAS

Kadeaus grillbar åbner på Bornholm

Det bliver familierestauranten BobbaBella, der skal servere maden i det nye Hammershus Besøgscenter, som åbner i marts 2018.

Det er Kadeau, der står bag restauranten, som åbnede i Tivoli i november, og som altså nu også åbner på Bornholm.

Naturstyrelsen har dermed fundet forpagteren, som skal stå for restaurant og butik i det nye besøgscenter.

– Vi har fundet en forpagter, som kan skabe en god restaurant for hele familien. Det bliver mad til en fornuftig pris og af god kvalitet, og både butik og restaurant vil føre mange af de gode, bornholmske produkter, siger skovrider Søren Friese i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen Bornholm.

– Dermed får de op mod 500.000 som besøger Hammershus hvert år et rigtig godt spisetilbud i det nye besøgscenter, siger Søren Friese.

I den nye restaurant ved Hammershus udvides menukortet fra Tivoli med blandt andet sandwich og salater og bliver mere en restaurant end et take-awaytilbud, lyder det.

– Bobbabella står for ærlig, veltilberedt mad af gode råvarer og til en billig pris målrettet hele familien. På Hammershus kan vi lade Bobbabella springe ud i fuld flor som restaurant, og udvide både menu og serveringsform, samtidigt med at vi betoner det unikke bornholmske dna, som Kadeaufamilien alle dage har været eksponent for, siger Nicolai Nørregaard fra Kadeau.

Den nye forpagter ønsker at holde åbent alle ugedage fra påske til efterårsferie. Kiosken vil have åbent i weekenderne resten af året, og i den periode vil man også kunne købe lidt at spise.

Restaurant og kiosk åbner sammen med resten af besøgscenteret den 22. marts.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2018 • 14:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Så kommer vi til at se meget til Povl Anker
21. SEP 2018 • 14:15 FOR ABONNENTER
Læger ser mange fordele ved at få kommunen ind over
21. SEP 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2018 • 21:51
Loppeteket er sat til salg
20. SEP 2018 • 08:15
Svend Gunnar Kofoed-Dam er død
20. SEP 2018 • 13:15
Siff er kommet hjem
20. SEP 2018 • 15:20 FOR ABONNENTER

Badeklub skal have styr på fremtiden

20. SEP 2018 • 15:13

Beatlemania rammer Bornholm

Mest læste