7 interessante ting om Bitcoins, du (måske) ikke vidste

SPONSORERET AF FAIRLÅN.DK

7 interessante ting om Bitcoins, du (måske) ikke vidste

Det er efterhånden svært at undgå at have hørt om Bitcoins. Det er vist noget med nogle penge, tænker du måske. Og ja, det er det. Bitcoins er verdens første digitale valuta, som har været banebrydende inden for den finansielle tankegang siden den første gang så dagens lys i 2009. Her er lidt korte fakta om Bitcoins og en verden af digital valuta anno 2018. I dag er værdien på én enkelt Bitcoin mere end 17.000 USD.

Har været på tegnebrættet siden 60’erne
Kryptografer i 60’erne og 70’erne frembragte idéen om digital valuta, men det var som om verden ikke rigtig var klar til at tage imod dem, så de blev i kulisserne. Efter boligboblen bristede i 2008 og verden fik et indblik i en korrupt banksektor, var det ikke kun kryptograferne, der ønskede et alternativ til den eksisterende valuta. Flere og flere i befolkningen fik øjnene op for idéen om en digital valuta.

Bitcoins fungerer som guld
I Bitcoin systemet er selve Bitcoinen gemt i en serie af kryptiske koder, som kræver et yderst avanceret udstyr for at grave frem. Dette kaldes mining. Der graves så at sige efter guld i systemet. Der findes en vis mængde Bitcoins. Det kan ikke betale sig at mine herhjemme i Danmark, idet priserne på den strøm, maskinen skal bruge, langt overstiger værdien af det fundne stykke Bitcoin.

Ekspanderer til helt nye markeder
Et kontinent, der har fået helt nye økonomiske muligheder, er Afrika. Mange her har ikke adgang til en bank konto, hvilket gør det umådeligt svært at overføre penge til nær og fjern. Men med Bitcoins har de lige pludselig adgang til hurtige og billige overførsler via mobilen, hvilket gør Bitcoins (og andre digitale valutaer) enormt populære at handle med.

Bitcoins tager livet af inflation
I enhver nations pengebeholdning er der mulighed for at producere nogle nye, når vi ikke har flere penge. Dette øger ikke værdien i pengebeholdningen, men fordeler derimod blot den værdi vi ligger inde med, ud på flere sedler. Dette er inflation. Pengene bliver mindre værd i takt med, at vi trykker flere. Bitcoins har en begrænsning på 21 millioner, så når de er fundet, kommer der ikke flere.

Sikkerheden ligger i fællesskabet
Modsat bankernes oplysninger, der ligger på bankernes servere, er der en fælles hovedbog for Bitcoin, hvor alle transaktioner er synlige for fællesskabet, hvilket giver valutaen en vis sikkerhed. Afsender og modtager er krypteret, men resten er synligt og skal verificeres af en vis mængde af brugerne, før transaktionen er gennemført. Når en transaktion er verificeret, gemmes en kopi af den opdaterede hovedbog på hver enkelt computer, der har verificeret transaktionen. Dette gør Bitcoin praktisk talt umuligt at hacke.

Hvor kan man bruge Bitcoin
Til at begynde med blev Bitcoins primært brugt til pengeoverførsler, da det førhen har været bankernes domæne, og det ofte medførte store gebyrer og lange ekspeditionstider at lave oversøiske transaktioner. Med Bitcoins kan du overføre store summer, uden de store gebyrer og inden for et par timer.

En lang række større virksomheder er efterhånden begyndt at tillade køb af deres produkter med Bitcoins. Du kan eksempelvis bruge Bitcoins til at købe Microsofts produkter eller en rejse via Expedia.

Der findes over 1300 forskellige typer digitale valutaer
De største digitale valutaer i dag er Bitcoins, Ripple og Iota. Men også navne som Ethereum og Litecoins er store spillere. Der er store forskelle på valutaerne. F.eks. har bankerne taget Ripple til sig, mens Bitcoins er forbudt i Kina. Ethereum har en meget grøn tankegang, mens IOTA har banebrydende teknologi med sig.

Vil du være med på bølgen, men står lige og mangler startkapitalen, kan du overveje at låne penge til at komme igang. Husk dog i så fald at vurdere låneomkostningerne ift. det forventede afkast af din investering.


Mest læste