Astana: Magnus Cort kan blive værdifuld i Tour de France

15. DEC 2017 • 08:52SPORT • AF TOMMY KAAS

Astana: Magnus Cort kan blive værdifuld i Tour de France

Skiftet til det kasakhiske storgold Astana kan betyde debut i verdens største cykelløb Tour de France for Magnus Cort.

Den 24-årige bornholmske cykelrytter er i øjeblikket på træningslejr med sit nye hold på Costa Blanca i Spanien, og her er han sammen med en række andre ryttere, mekanikere og massører samlet omkring Jakob Fuglsang, der sættes op til at skulle have en nøglerolle i Touren til sommer.

Og her kan Magnus Cort altså stå over for en spændende debut. Det skriver Ekstra Bladet.

Avisen har talt med teammanager Dmitriy Fofonov om muligheden for, at Astana ud over Fuglsang sender både Cort, Magnus Valgren og Jesper Hansen til Touren – og det er en mulighed.

– Hvorfor ikke, siger Dmitriy Fofonov til avisen.

– Det er stærke ryttere, som vil kunne støtte Jakob, siger han.

– Valgren er som altid motiveret, og Jesper understregede sin værdi med sin andenplads i Tyrkiet Rundt i oktober. Og så er der Cort, som er en ryttertype, vi har brug for på Astana.

– Der er brosten i Touren næste år, og både Valgren og Cort vil være værdifulde i det terræn, siger Fofonov til Ekstra Bladet.

Selv er Magnus Cort klar på opgaven:

– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at køre Touren. Nu har jeg kørt Vueltaen to gange i træk, og hvis jeg alligevel skal sidde og lide i bjergene i tre uger, så må det da gerne være i Touren denne gang, siger Magnus Cort med et grin til Ekstra Bladet.

18. DEC 2018 • 16:27 FOR ABONNENTER

Mail til ejendomsmægler: Jeg har mistet tålmodigheden

18. DEC 2018 • 16:05 FOR ABONNENTER

Kommunen giver tilladelse til ny mobilmast

18. DEC 2018 • 14:47 FOR ABONNENTER

Landmænd er truet af konkurs efter år med store tab

18. DEC 2018 • 12:37 FOR ABONNENTER

Keramikerne håbede til det sidste trods røde tal

18. DEC 2018 • 12:34 FOR ABONNENTER

Keramikfabrik konkurs: Vi har prøvet alt

Mest læste

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER

Tre på stribe til Cort