Ny Rema-købmand skal investere 300.000 kroner

17. DEC 2017 • 13:39 • AF HENRIK NIELSEN / TOMMY KAAS

Ny Rema-købmand skal investere 300.000 kroner

Rema 1000 søger en ny købmand og franchisetager til butikken i Gartnervangen i Rønne.

Den hidtidige købmand Jan Grooss stopper af personlige årsager, oplyser han til Bornholms Tidende, og hans efterfølger skal være parat til at investere 300.000 kroner i butikken, fremgår det af jobopslaget fra Rema 1000.

Af opslaget fremgår det desuden, at butikken bliver ledig i den kommende tid. Der er ansøgningsfrist den 7. januar, og den nye købmand skal tiltræde hurtigst muligt.

Rema 1000 leder efter en købmand, der er initiativrig og villig til at yde en stor arbejdsindsats, og som har erfaring fra dagligvarehandelen som købmand eller butikschef. Som købmand får man et bagland, der tager sig af alt fra sortiment, markedsføring og administration til daglig bogføring, så man kan koncentrere sig om at drive sin butik og tjene penge.

Rema 1000 forventer, at alle ledere og købmænd efterlever kædens værdier og går foran som det gode eksempel overfor medarbejderne og omverdenen.

SENESTE NYHEDER

16. JAN 2018 • 19:49 FOR ABONNENTER
Bornholms Regionskommune har afvist Arnes klage
16. JAN 2018 • 18:08 FOR ABONNENTER
Synnøve hjalp smeden fra Nylars i hans store sorg
16. JAN 2018 • 15:33 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Her har regeringen fat i den lange ende

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JAN 2018 • 19:51
Dorte Larsen fundet død
15. JAN 2018 • 12:00
DMI: Voldsomt vejr på vej
16. JAN 2018 • 04:38
Synnøve Søe er død

Mest læste