90-årig kvinde indebrændt i Rønne
Arkivfoto: Berit Hvassum

4. DEC 2017 • 16:05 • AF MADS WESTERMANN

90-årig kvinde indebrændt i Rønne

En 90-årig kvinde mistede mandag eftermiddag livet ved en brand på Peter Ibsens Vej i Rønne.

Det var forbipasserende, der kort efter klokken 13 slog alarm til brandvæsnet, fordi de så, at der kom kraftig røg fra huset, oplyser efterforskningsleder Peter Jørgensen fra Bornholms Politi.

Da Bornholms Brandvæsen ankom kunne de konstatere, at huset var fyldt med røg, og efterfølgende blev kvinden fundet livløs af røgforgiftning inden i huset.

Brandfolkene fik hende reddet ud, men selvom der straks blev ydet førstehjælp, stod hendes liv ikke til at redde.

Brandårsagen er endnu ukendt og vil tidligst blive fastslået tirsdag.

Her ankommer to teknikere fra Rigspolitiets brandtekniske afdeling ankommer til Rønne for at efterforske på brandstedet.


SENESTE NYHEDER

22. FEB 2018 • 17:49 FOR ABONNENTER
Torsdagens leder: Hov, skal der også være plads til biler?
22. FEB 2018 • 14:47 FOR ABONNENTER
Chok på nordlandet: NH er blevet nedlagt

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. FEB 2018 • 07:54
Cafeejer må udsætte åbning
21. FEB 2018 • 21:30
Nyker får ikke en kiosk
21. FEB 2018 • 07:53
Tørstig tyv i Tejn

Mest læste