Magnus Cort løftet af vinden i voldsomt styrt – kravebenet er brækket
Magnus Cort ses her i sengen på hospitalet i Girona. Foto: Twitter/Astana Team

4. DEC 2017 • 09:54SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Magnus Cort løftet af vinden i voldsomt styrt – kravebenet er brækket

Det bliver formentlig uden Magnus Corts deltagelse, når hans nye kazahkiske hold, Astana, senere på ugen samles for at præsentere de ryttere, der skal køre i den lyseblå Astana-trøje i 2018-sæsonen.

Den 24-årige bornholmske cykelrytter var søndag udsat for et voldsomt styrt på en træningstur sammen med tre kammerater i bjergene hjemme omkring Girona i Spanien, og selv om han først senere i dag, mandag, får lægernes dom, så er det en kendsgerning, at han for anden gang indenfor et år har brækket et kraveben.

Første gang, uheldet var ude, var i det engelske etapeløb Tour de Yorkshire i slutningen af april, hvor en operation satte ham ud af spillet indtil midten af juni, hvor han vendte tilbage i Schweiz Rundt.

Søndagens styrt skete i et bjergområde uden for Girona. Da de fire træningskammerater begav sig hjemmefra, var vejret okay, men meget hurtigt blæste det op, og da de kom op i bjergene, blev det rigtig vildt.

Da de fire cykelryttere på et tidspunkt kørte rundt i et sving, kom der er vanvittigt vindstød, der kastede tre af rytterne i grøften, mens Magnus Cort fortsatte nogle meter endnu, inden han også blev løftet op med cyklen og faldt hårdt ned. De tre øvrige ryttere slap uden brækkede knogler.

SENESTE NYHEDER

13. DEC 2017 • 18:01SPORT
DBU Bornholm søger blæksprutte
13. DEC 2017 • 17:28 FOR ABONNENTER
Onsdagens leder: Forrygende indramning af Hammershus
13. DEC 2017 • 16:15 FOR ABONNENTER
Se billederne: Express 1 bygges om til Bornholm
13. DEC 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
13. DEC 2017 • 13:58
Åbent hus på Slottet

MEST LÆSTE SPORT

13. DEC 2017 • 18:01SPORT
DBU Bornholm søger blæksprutte

Mest læste