Se billederne: Den bornholmske stork har allerede oplevet ét mirakel
Foto: Storkprojektet

23. NOV 2017 • 15:46 • AF TOMMY KAAS

Se billederne: Den bornholmske stork har allerede oplevet ét mirakel

Den svenske stork, der har befundet sig på Bornholm siden september, og som ventes at blive indfanget i morgen, hvorefter den bliver sat på færgen tilbage til Sverige, har haft en mildest talt besværlig opvækst.

Det oplyser det svenske Storkprojektet.

Storken voksede op på en gård tilhørende en stor storkeekspert ved navn Berith Cavallin. Den var den mindste i sit kuld.

Da ungerne var cirka fem uger gamle, kom nogle meget kolde og regnvåde døgn, og med fire store unger kunne forældrene ikke beskytte alle mod kulde og vand.

De tre større søskende skubbede den mindste stork fra sig, og en morgen lå den livløs i reden.

Men Berith Cavallin tog ungen ind. Den manglede puls, men kom ind på badeværelset, hvor den blev tørret og masseret i næsten en time.

Og så skete miraklet.

Storken livede op, fik mad og kom til hægterne.

Se billederne her.

Bliver storken indfanget og kommer planmæssigt hjem, kommer den til at overleve vinteren – noget, som den næppe ville gøre, hvis den ensom og forladt skulle blive på Bornholm.



SENESTE NYHEDER

12. DEC 2017 • 15:38 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Kadeaus redning er godt nyt for Bornholm
12. DEC 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
12. DEC 2017 • 08:14
Kort strømafbrydelse

MEST LÆSTE BORNHOLM

11. DEC 2017 • 19:30
Nye ejere pumper penge i Kadeau

Mest læste