Byen beder om hjælp: Politikerne skal ned, nisserne skal op
Foto: Allan Reick

24. NOV 2017 • 06:35HASLE • AF HOLGER LARSEN

Byen beder om hjælp: Politikerne skal ned, nisserne skal op

Valgplakaterne skal ned i Klemensker. For nu skal der gøres plads til nisserne.

”Kom og hjælp os lørdag kl. 14-16”, lyder opfordringen fra Klemensker Land- og Byforening, der står bag traditionen med at hænge og sætte nissefigurer op i byen.

Hver familie får et par nisser og en anvisning om, hvor de skal hænge. Det vil være fornuftigt at medbringe en trappestige.

Foreningen byder bagefter på gløgg og æbleskiver – og saft til børnene – i KIF-centret.

Partier og lister kan passende have sørget for at få valgplakaterne ned til den tid, så der bliver plads til nisserne. Valgplakater skal i øvrigt være taget ned igen senest otte dage efter valgdagen, fremgår det af Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for valgplakater.

Mest læste