Politimand mødte graffitimaler i sin fritid – og så klappede fælden
Arkivfoto

22. NOV 2017 • 08:43 • AF REDAKTIONEN

Politimand mødte graffitimaler i sin fritid – og så klappede fælden



En 35-årig mand fra Rønne var tirsdag i færd med at skrive "KS" på en bygning på Pingels Alle i Rønne, da han mødte en politimand, der egentlig havde fri.

Politimanden tog affære og anholdt den 35-årige mand med sprayvåde fingre. Han blev afhentet af en patrulje fra Bornholms Politi – en patrulje, som rent faktisk var på arbejde.

Tagget "KS" er set flere andre steder i Rønne, hvilket han også bliver sigtet for, oplyser Bornholms Politi.

Hærværksmanden havde også halvandet gram hash i lommen, og den bøde bliver lagt oven i straffen for hærværk samt erstatningskravet, så det ifølge ordensmagten løber op i adskillige tusinde kroner.

Mest læste