DF’er bliver den yngste i kommunalbestyrelsen
Sabine Nicoline Lyngberg - her til højre for en storjublende Jess Persson. Foto: Berit Hvassum

22. NOV 2017 • 05:50 • AF ANNA GUDMANN

DF’er bliver den yngste i kommunalbestyrelsen

Sabine Nicoline Lyngberg fra Dansk Folkeparti bliver det yngste medlem i den nyvalgte kommunalbestyrelse.

– Det er slet ikke gået op for mig endnu. Jeg er fuldstændig overvældet, sagde hun, lige efter de personlige stemmer fra samtlige valgsteder var blevet optalt.

Med kun 20 år er hun klart den yngste i kommunalbestyrelsen, men det håber hun ikke kommer til at spænde ben for hende de næste fire år.

– Jeg ved, det aldrig kommer til at ske i mit eget parti, for her er jeg respekteret og taler på lige fod med alle andre, men jeg kan godt frygte, at der er nogen af de andre, der tænker, at jeg er så ung, at jeg ikke har noget at skulle have sagt og ikke har nok erfaring, siger Sabine Nicoline Lyngberg.

Hun er blevet valgt ind som det fjerde mandat for Dansk Folkeparti, og hun vil fokusere på de unge, når hun starter med sit arbejde i kommunalbestyrelsen.

– Det er derfor, jeg stiller op. Jeg mener, at de eneste, der kan snakke for de unge, det er de unge selv. Og det er derfor, jeg startede med at stille op, fordi jeg mener, de unge mangler en stemme, siger hun.

SENESTE NYHEDER

12. DEC 2017 • 15:38 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Kadeaus redning er godt nyt for Bornholm
12. DEC 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
12. DEC 2017 • 08:14
Kort strømafbrydelse

MEST LÆSTE BORNHOLM

11. DEC 2017 • 19:30
Nye ejere pumper penge i Kadeau

Mest læste