Alternativet: Skuffelse over et mandat

22. NOV 2017 • 00:01 • AF ANNA GUDMANN

Alternativet: Skuffelse over et mandat

Alternativet står til et mandat i kommunalbestyrelsen. Det står klart efter alle valgsteder har talt sine stemmer op.

Der er skuffelse at spore ved kandidat nummer to på Alternativets kandidatliste, Lars Randorff Nørgaard, over det ene mandat.

Efter optællingen af de første syv valgsteder, stod Alternativet nemlig til at få to mandater. Dermed tydede det på, at både spidskandidat Anne Thomas og Lars Randorff Nørgaard ville få en plads i kommunalbestyrelsen.

– Indtil vi manglede de sidste to valgsteder havde vi to mandater. Og det var jo mig, der var nummer to. Det var en skuffelse, især på vores partis vegne, for vi troede på de to mandater, siger Lars Randorff Nørgaard.

Han fortæller, at han helt til det sidste regnede med de to mandater, og dermed en sikker plads i kommunalbestyrelsen.

– Jeg nåede lige at mærke suset som førstegangskandidat. Jeg tænkte ’vi skal lige se det sidste’, men jeg troede helt klart, det var det, siger Lars Randorff Nørgaard.

I Svaneke fik Alternativet det bedste resultat, hvor partiet blev det tredje største parti.

SENESTE NYHEDER

12. DEC 2017 • 15:38 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Kadeaus redning er godt nyt for Bornholm
12. DEC 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
12. DEC 2017 • 08:14
Kort strømafbrydelse

MEST LÆSTE BORNHOLM

11. DEC 2017 • 19:30
Nye ejere pumper penge i Kadeau

Mest læste