Se kortet: Google Street View er meget mangelfuld på Bornholm – men bliver kun bedre med din hjælp
Ole Christensens skulpturhave er kommet på Google Street View. Foto: Google

23. NOV 2017 • 19:25 • AF TOMMY KAAS

Se kortet: Google Street View er meget mangelfuld på Bornholm – men bliver kun bedre med din hjælp

Vil man udforske Klemenskers gader eller tage på en virtuel vandring gennem Olsker derhjemme foran computeren, så er det ikke Googles værktøj Google Street View, man skal gribe til.

Her er der nemlig ikke megen hjælp at hente, hvis man eksempelvis ønsker at tage et smut til de to nævnte lokaliteter.

Faktisk er Google Street View på Bornholm ret mangelfuld, i særdeleshed hvis man kigger på det nordvestlige hjørne af øen.

Men tjenesten har ingen aktuelle planer om at udbygge street view-dækningen på Bornholm. Det fortæller det såkaldte Google Street View-team til Bornholms Tidende.

– Men vi arbejder hele tiden på at holde Google Maps opdateret med billeder på gadeplan – særligt i de byer og områder, der er vigtigst for brugerne af Google Maps, og hvor forretningslivet og trafikken udvikler sig i højt tempo, lyder det.

– Vi bestræber os på vise en så nøjagtig repræsentation af verden som muligt, og bruger i høj grad indsigter og input fra lokalbefolkningen, der kender deres lokalområdes bedste ’spots’ og de steder, der har størst behov for at blive opdateret i Google Maps.

Den løsning har blandt andet giver Google Street View-billeder fra eksempelvis Østerlars Rundkirke og fra Ole Christensens skulpturhave på Stenløsevej, hvor Googles bil, der affotograferer verden, ellers ikke har været forbi.

Og sådan nogle fotos kan alle melde ind med, lyder det fra Google.

– Ud over Googles egne Street View-fotovogne giver vi også mulighed for, at andre kan bidrage med lokale Street View-billeder. Det er desuden muligt at ansøge om at låne kameraudstyr til formålet, oplyser street view-teamet til Bornholms Tidende.

Det kan ske her.

Herunder kan du se på de mørkeblå veje, hvorledes Google Street View dækker Bornholm. Steder med en enkelt blå plet er dér, hvor brugere har bidraget med fotos.




SENESTE NYHEDER

12. DEC 2017 • 15:38 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Kadeaus redning er godt nyt for Bornholm
12. DEC 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
12. DEC 2017 • 08:14
Kort strømafbrydelse

MEST LÆSTE BORNHOLM

11. DEC 2017 • 19:30
Nye ejere pumper penge i Kadeau

Mest læste