Jæger efter makabert fund på lossepladsen: Det her sårer min stolthed
Arkivfoto

15. NOV 2017 • 15:46 • AF TOMMY KAAS

Jæger efter makabert fund på lossepladsen: Det her sårer min stolthed

Da Johan Gad fra Rønne forleden skulle aflevere skrald hos Bofa, fandt han døde dyr blandt bunkerne på containerpladsen.

Det er anden gang inden for et par år, at Johan Gad oplever at finde dyr hos Bofa, og det ærgrer ham særligt af én grund:

Dyrene – i dette tilfælde fasaner, harer og ænder – ligger nemlig og er uordnede efter at være blevet skudt af en jæger.

Og da Johan Gad selv er jæger, er det noget, der sårer hans stolthed.

– Det her må stoppe. Jæger eller ej, siger Johan Gad.

– Det er vigtigt, at vi får sat fokus på den etik og jagtmoral, som det er strengt nødvendig at forsvare, og som er årsagen til, at vi går på jagt.

Og uordnede dyr i plastikposer på lossepladser er ikke en del af det kodeks, som Johan Gad følger som jæger.

Derfor greb han denne gang kameraet for at illustrere, at problemet findes, men at det er langt fra alle jægere, der behandler deres bytte på denne måde.

Johan Gad gætter i øvrigt på, at dyrene på grund af deres tilstand med dødsstivhed må være skudt omkring weekenden.

Se Johan Gads fotos herunder.






SENESTE NYHEDER

12. DEC 2017 • 15:38 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Kadeaus redning er godt nyt for Bornholm
12. DEC 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
12. DEC 2017 • 08:14
Kort strømafbrydelse

MEST LÆSTE BORNHOLM

11. DEC 2017 • 19:30
Nye ejere pumper penge i Kadeau

Mest læste