Professor om overforbrug og dyre huse på Bornholm: KL er i en moralsk gråzone
KL har blandt andet brugt 30.000 kr. på at leje huse under Folkemødet. Foto: Scanpix

14. NOV 2017 • 09:11 • AF TOMMY KAAS

Professor om overforbrug og dyre huse på Bornholm: KL er i en moralsk gråzone

Dyre kuglepenne, middage, ferier og sommerhuse på Bornholm.

Ifølge TV 2 har en tidligere ansat i Kommunernes Landsforening (KL) haft et massivt overforbrug for den private interesseorganisations penge.

TV 2 beretter, at den tidligere højtstående medarbejder blandt andet købt Mont Blanc-kuglepenne for 90.000 kroner og lejet tre sommerhuse på Bornholm under Folkemødet for 30.000 kroner.

Og selv om KL er en privat organisation, som dermed selv kan beslutte, hvad medarbejderne kan bruge penge på, har organisationen alligevel en stærk moralsk forpligtelse, fordi den til dels er finansieret af skattekroner.

Det vurderer professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

– Nu er KL jo ikke en tilfældig bridgeklub, hvor medlemmer har betalt med skattepligtige penge og kan bruge dem på rejser, og hvad de ellers har lyst til, siger han til Ritzau.

– Det er skattepenge, som kommunerne har betalt til KL for at varetage kommunernes interesser. Og derfor kan man vælge at sige, at KL skal forvalte deres penge, som kommunerne også skal.

KL er til dels finansieret af det kontingent, som de 98 kommuner betaler, og dels af egen indtjening, som kommer fra temadage, kurser, konferencer og rådgivning.

Er det din vurdering, at eksempelvis Mont Blanc-kuglepenne er inden for rammen for, hvad en KL-medarbejder kan tillade sig at købe?

– Det er jo et skriveredskab, som ganske vist er væsentligt dyrere end en blyant, men det må man gerne afholde og trække fra, når man er privat virksomhed, hvis man mener, at medarbejderne skal have den slags, siger Per Nikolaj Bukh til Ritzau.

– Men så er der også en moralsk del af det. Og der er det min opfattelse, at kommunerne mener, at KL skal anvende de samme regler for rejser og des lige som kommunernes egne medarbejdere, siger han.

SENESTE NYHEDER

22. NOV 2017 • 14:48 FOR ABONNENTER
Steen Frandsen: Jeg er ikke bitter
22. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
22. NOV 2017 • 10:12 FOR ABONNENTER
Reportage fra valgnatten: Fem timer i en tvivlers liv
22. NOV 2017 • 09:10 FOR ABONNENTER
Scheibye: Ældreområdet har fyldt for meget

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. NOV 2017 • 06:15
Afstemning: Hvem vinder valget?

Mest læste