Bornholm har mistet ni børnehuse i Winnis tid som borgmester
Foto: Berit Hvassum

9. NOV 2017 • 19:50 • AF JAKOB MARSCHNER

Bornholm har mistet ni børnehuse i Winnis tid som borgmester

Hvordan er det gået for børnene i Bornholms børnehuse i Winni Grosbølls tid som borgmester?

Var man kommunens spindoktor, ville man nok sige, at de har fået flere kammerater.

Det er i hvert fald den positive vinkel på, at Bornholm har mistet ni daginstitutioner i tiden siden 2010. Hvor Bornholm dengang havde 25, er der 16 institutioner i dag. De tilbageværende institutioner er blevet større i takt med, at de er blevet færre.

Seks institutioner er lukket, seks andre er parvist lagt sammen til tre. 2010 og 2014 var de eneste år i perioden, hvor en eller flere daginstitutioner ikke enten lukkede eller fusionerede med en anden. I 2015 skete begge dele.

Alene i Nexø er tre børnehuse lukket de seneste fire år: Først Solen i 2013, dernæst Karlsvognen og Stjernehuset sidste år. De to sidstnævnte blev lagt sammen til Nexø Børnehus, der i dag er byens eneste daginstitution.

Tre byer på Bornholm har mistet sin eneste daginstitution i perioden fra 2010. Det har resulteret i, at ingen af byerne længere har en daginstitution. Det er Snogebæk, der mistede Jordbærhuset i 2012, og det er Pedersker (Villa Bælla, 2015) og Vestermarie (Børnehuset, 2016).

Torsdagens valgtema i Bornholms Tidende handler om daginstitutionerne.

SENESTE NYHEDER

22. SEP 2018 • 18:33 FOR ABONNENTER
Løvstikken kan være på vej mod lukning
22. SEP 2018 • 18:07SPORT
Her er Almindingsløbet i billeder
22. SEP 2018 • 15:31 FOR ABONNENTER
Vandet får fart på i svømmehallen
22. SEP 2018 • 14:16
Flere vil holde får og geder
22. SEP 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER
Siff er blevet en kendis

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste