BobbaBella ser dagens lys: Bornholmske islæt i ny stor Tivoli-satsning
Foto: Tivoli

8. NOV 2017 • 19:51 • AF TOMMY KAAS

BobbaBella ser dagens lys: Bornholmske islæt i ny stor Tivoli-satsning

BobbaBella, som er bornholmerdrengene fra Kadeaus bud på en bornholmsk grillbar, og en ny afdeling af Gorm Wiswehs pizzakæde Gorm's er med, når forlystelsesparken Tivoli midt i København nu åbner et nyt område.

Efter et langt tilløb på 14 år står det 6.000 kvadratmeter Tivoli Hjørnet klar til at modtage gæster.

Tivoli Hjørnet består af restauranter, café, designbutik og en betragtelig udvidelse af Nimb Hotel.

Derudover får København det nye Tivoli Food Hall med 15 madaktører under samme tag – herunder altså bornholmerdrengene Rasmus Kofoed, Nicolai Nørregaard og Magnus Høegh Kofoeds nye grillbar, samt den nye Gorm's.

Den samlede pris for Tivoli Hjørnet er et trecifret millionbeløb. Det åbner så småt den 10. november, og officielt klippes der snore til området den 17. november.

Mest læste