Laura Pedersen blev første kvindelig champion

21. OKT 2017 • 18:20

Laura Pedersen blev første kvindelig champion

Der blev lørdag eftermiddag skrevet historie på travbanen, da Laura Pedersen som den første kvinde i banens historie vandt amatørchampionatet. Inden årets sidste løbsdag var Laura noteret for 17 sejre, medens hendes nærmeste konkurrenter
til titlen John Gommans og Kenn Christoffersen var noteret for 14 hver.

Laura vandt godt nok ikke på årets sidste dag, men det gjorde John Gommans heller ikke, medens Kenn Christoffersen vandt en enkelt. Så allerede efter femte løb stod det klart at hun ville triumfere.
-Det er ganske enkelt ikke til at beskrive, det er en helt fantastisk oplevelse, og det havde aldrig kunnet lade sig gøre uden de mange dejlige hesteejere, der har bakket mig op, strålede Laura Pedersen efter at triumfen var en kendsgerning.

I hurtigklassens opgør leverede 14-årige Wild Jessie en fantastisk præstation i sit livs sidste løb ved at vinde foran Santana Ås og Any Given Monday. Det skete oven i købet i dagens hurtigste tid 19,0.
V5-spillet gav 3.857 kroner til 17 rækker med fem rigtige på kombinationen: 1-3-2-1-3

Dagens samlede omsætning blev 315.849 kroner, hvoraf de 162.909 kroner var spillet på banen.


SENESTE NYHEDER

19. JUN 2018 • 16:20
Madskole mangler børn
19. JUN 2018 • 15:50 FOR ABONNENTER
Jagten på dialekten
19. JUN 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JUN 2018 • 08:50
Bornholms El-Net skifter navn

Mest læste