Svanekegaarden holder auktion: Keramikværkstedet lukker efter 25 år
Foto: Allan Rieck

20. OKT 2017 • 10:18 • AF JAKOB MARSCHNER

Svanekegaarden holder auktion: Keramikværkstedet lukker efter 25 år

Tirsdag den 31. oktober klokken 17 er det endegyldigt slut med Svanekegaardens keramikværksted. For her starter auktionen, hvor ovne, plader, drejeskiver, værktøj og meget andet bliver sat under hammeren.

– Værkstedet har været brugt uafbrudt i 25 år lige siden starten i 1991, og listen af kunstnere, der har benyttet sig af det, er alen lang. Men de senere år har det været benyttet mindre og mindre, og nu var tiden til at finde nye anvendelsesmåder for det dejlige rum, fortæller kulturhusets administrator Mie Hjort.

I fremtiden skal rummet dels huse Svanekegaardens store model og papirteatersamling, dels være multiværksted, hvor Svanekegaarden kan tage imod skoleklasser og andre til projekter om dukketeater, skriveværksted, et tegnekursus eller andet.

Sparekassen Bornholms Fond har givet Svanekegaarden et større beløb til at sætte keramikværkstedet i stand.

SENESTE NYHEDER

21. FEB 2018 • 07:54
Cafeejer må udsætte åbning
21. FEB 2018 • 07:53
Tørstig tyv i Tejn
21. FEB 2018 • 06:10
Ren jord må lægges i grusgraven

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. FEB 2018 • 07:54
Cafeejer må udsætte åbning

Mest læste