Provsten: Derfor kan det være svært at finde en ny sognepræst
Johannes Gregers Jensen i Vestermarie Kirke. Foto: Allan Rieck

21. OKT 2017 • 10:14 • AF KRISTINA HERLEV WULFF

Provsten: Derfor kan det være svært at finde en ny sognepræst

Stillingen som sognepræst i Vestermarie-Nylarsker Pastorat har stået ledig siden 2. juli i år, og undervejs har kravene til den kommende sognepræst ændret sig.

I Nylars har de jublet over, at præsten nu skulle bo i præsteboligen i Nylars og ikke som frem til 2011 i præsteboligen i Vestermarie.

Det har gjort, at det ene jobopslag blev taget ned, ændret og så slået op igen. Men der er altså stadig ikke kommet den helt rigtige ansøger endnu, så derfor er stillingen nu slået op for tredje gang.

Provst Johannes Gregers Jensen understreger, at det er de to menighedsråd, der står for ansættelsen, og dem, der skal blive enige om, hvilken præst de vil have.

– Der er ret mange ting, der gør sig gældende, når man skal finde en præst. Fordi man skal flytte ind i boligen. Og Bornholm ligger langt væk. Derfor er det vigtige at finde det rigtige match på mange punkter, forklarer provsten.

– Det skal være en, man tænker kan trives i sognet, og som man som menighedsråd har tillid til og kan se sig selv i et samarbejde med i de år, der kommer, lyder det fra Johannes Gregers Jensen.

SENESTE NYHEDER

22. NOV 2017 • 10:12 FOR ABONNENTER
Reportage fra valgnatten: Fem timer i en tvivlers liv
22. NOV 2017 • 09:10 FOR ABONNENTER
Scheibye: Ældreområdet har fyldt for meget

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. NOV 2017 • 06:15
Afstemning: Hvem vinder valget?

Mest læste