Skolebestyrelse vil løse trafikproblemer med kommunen
Foto: Allan Rieck

18. OKT 2017 • 06:13 • AF HENRIK NIELSEN

Skolebestyrelse vil løse trafikproblemer med kommunen

Regionskommunen planlægger særlige tiltag for trafiksikkerheden og elevernes tryghed ved Åvangsskolen og Søndermarksskolen.

Det arbejde er skolebestyrelsen ved Åvangsskolen meget positiv overfor, og den forventer at arbejde sammen med kommunen om at finde en holdbar løsning.

Det fremgår af et høringssvar, som formand Claus Lind har sendt i forbindelse med den offentlige høring om kommunens forslag til Trafiksikkerhedsplan 2018-2025.

De trafikale forhold omkring Åvangsskolen og Søndermarksskolen er ikke med i forslaget til en ny trafikplan. Det skyldes, at der i forvejen sker ændringer på de to skoler i forbindelse med implementeringen af den nye skolestruktur i Rønne.

På grund af ændringerne gennemføres der i år specielle tiltag ved disse to skoler, og de problematiske lokaliteter ved skolerne behandles derfor ikke specifikt i trafiksikkerhedsplanen.

Alligevel har Claus Lind skrevet et høringssvar på vegne af Åvangsskolens skolebestyrelse, som er meget glad for arbejdet med at forbedre sikkerheden og trygheden for skoleeleverne omkring Åvangsskolen.

Skolebestyrelsen ser frem til, at der udarbejdes en holdbar løsning på afsætnings- og parkeringsmuligheder, samtidig med at sikkerheden for fodgængere og cykelister øges. Det gælder både på cykelstien bag skolen, på Borgmester Nielsens Vej og i Byledsgade.

Bestyrelsen forventer, at skolen inddrages i en løsning, der tager højde for trafiksikkerheden, når ombygningen af Campus Bornholm er færdig.

SENESTE NYHEDER

24. JUN 2018 • 14:02 FOR ABONNENTER
Mod alle odds: Jazzen vil gjalde på ny festival i Allinge
24. JUN 2018 • 06:50 FOR ABONNENTER
Jens fra Hasle har opdraget det meste af VM-holdet

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste