Mandagens leder: Nej til alkoholbevilling giver overhovedet ingen mening
Foto: Jens-Erik Larsen

16. OKT 2017 • 12:29 • AF CHEFREDAKTØR SØREN CHRISTENSEN

Mandagens leder: Nej til alkoholbevilling giver overhovedet ingen mening

Lederen er normalt forbeholdt abonnenter af Bornholms Tidende. I dag har vi valgt at lægge den ud gratis. God fornøjelse.

– Skal man kunne gå ind til frisøren og blive klippet, mens man nyder en skarp, spurgte Enhedslistens Morten Riis – retorisk, må man gå ud fra – da han forleden skulle argumentere for, hvorfor han ikke mener, at Svaneke Chokoladeri på torvet i Rønne skal have en alkohol-bevilling.

Øh, ja, Morten. Hvorfor egentlig ikke?

Og sat på spidsen: Hvorfor skal du overhovedet bestemme det?

Det er klassisk formynderi-tankegods, der nu betyder, at iscaféen Svaneke Chokoladeri ikke får en alkoholbevilling, så man kan servere en Bailey eller whisky til kaffen.

Godt nok bor og lever vi utroligt tæt på Sverige herude øst på, men derfor kan vi da godt opføre os, som det vi er: Danskere.

Og i Danmark kan man købe en bajer i brugsen og drikke den på bænken, og man kan købe et glas vin på den lokale café og drikke det i forårssolen på det lokale torv.

Artiklen fortsætter under billedet


Søren Christensen: Det er vel heller ikke børnene, der skal have en irish coffee?


Men nej: Svaneke Chokoladeri får ikke sin alkoholbevilling forlænget, for kommunalbestyrelsen er enig med bevillingsnævnet, altså sig selv, i sagen, og 14 ud af 27 sagde nej.

Politikernes argumenter afslører, hvilket skråplan vi er ude på:

Man vil opdrage, og som det blev sagt, så har vi jo et alkohol-problem i Danmark, og borgmester Winni Grosbøll lod forstå, at "børn og alkohol er en dårlig cocktail".

Ja, men det er vel heller ikke børnene, der skal have en irish coffee.

Det er vel mig, der nyder den, mens ungerne spiser is.

Nøjagtigt som derhjemme lørdag aften.

Jeg venter heller ikke til ungerne er puttet med at knappe rødvinen op.

I tilfældet Svaneke Chokoladeri giver det overhovedet ingen mening at vende tommelen ned:

Iscaféen har hjemme på torvet i Rønne, hvor der serveres alkohol både til højre og til venstre til glade turister.

Vi er ude i et ømtåleligt emne: Hvor meget skal staten egentlig blande sig i og helt konkret: Hvad er en café og hvad er ikke en café, for det skal man åbenbart være for at komme i betragtning.

Kære politikere: Den beslutning var en klokkeklar fejl. En ommer, og Morten Riis: Nej, jeg mener faktisk ikke, overhovedet,at det er statens opgave at blande sig i, om jeg også drikker fadøl, når jeg bliver klippet.

Det må da være en sag mellem min frisør og mig…

SENESTE NYHEDER

22. NOV 2017 • 18:05 FOR ABONNENTER
Kjellberg: Nu kan jeg stå og råbe på sidelinjen
22. NOV 2017 • 17:17 FOR ABONNENTER
Ove har været med siden 60’erne
22. NOV 2017 • 14:48 FOR ABONNENTER
Steen Frandsen: Jeg er ikke bitter
22. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. NOV 2017 • 06:15
Afstemning: Hvem vinder valget?

Mest læste