Kæmpe arbejde efter choksag: 2.000 af kommunens ansatte kan få tjekket børneattest

13. OKT 2017 • 15:32 • AF FLEMMING KOFOED OG JAKOB MARSCHNER

Kæmpe arbejde efter choksag: 2.000 af kommunens ansatte kan få tjekket børneattest

Kommunen er på et kæmpe arbejde med at tjekke, om der blandt de ansatte er indhentet alle de børneattester, som loven kræver. Mellem 1.500 og 2.000 fastansatte vil blive kontrolleret. Det samme vil omkring 500 ulønnede.

Det sker efter det er kommet frem, at en 34-årig mand, der i september blev idømt to års fængsel for at besidde store mængder børneporno, har arbejdet som lærer på to bornholmske skoler. Uden at hans børneattest blev indhentet.

Torsdag aften kom det frem, at den 34-årige tilsyneladende er ikke den eneste, der er blevet ansat som lærer på Bornholm, uden at børneattesten var blevet tjekket. Det skete under kommunalbestyrelsens møde, hvor Bente Johansen (R) oplyste, at hun kendte til flere tilfælde fra de senere år.

– Så nogen tager tilsyneladende ikke sagen alvorligt, sagde Bente Johansen, der efterlyste en ændret holdning til vigtigheden af at indhente børneattester.

Betina Haagensen (V) erklærede sig ”rystet” over sagen og opfordrede til, at kommunens institutioner i fremtiden hvert år indhenter børneattester på ansatte og frivillige i de tilfælde, hvor det ifølge loven skal ske.

Hvem der præcis skal tjekkes på børneattesten, var der blandt kommunalbestyrelsens medlemmer delte meninger omkring. Bjarne Westerdahl (S) opfordrede derfor til at læse Rigspolitiets vejledning, som ifølge ham giver klare svar på folks tvivlsspørgsmål.

Alligevel er også borgmester Winni Grosbøll (S) i tvivl. Det kom frem, efter at flere medlemmer af kommunalbestyrelsen bad om, at kommunens undersøgelse ikke kommer til at tage så lang tid, som det i øjeblikket ser ud til.

Borgmesteren henviste da både til, at der er tale om et relativt stort stykke arbejde – og til, at man først skal finde størrelsen på den gruppe personer, der skal undersøges.

– Gælder det for eksempel også buschauffører og social- og sundhedsassistenter? spurgte Winni Grosbøll.

Hvis undersøgelsen skulle vise, at flere er blevet ansat eller er begyndt at arbejde ulønnet i kommunens regi, uden at børneattesten var blevet tjekket på forhånd, vil de pågældende få attesten tjekket. Når den er færdig, vil undersøgelsen blive givet til økonomi- og planudvalget.


SENESTE NYHEDER

17. DEC 2017 • 07:33 FOR ABONNENTER
Plejecenter skal have styr på dokumentationen

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. DEC 2017 • 19:18
Eftersøgt mand fundet død
15. DEC 2017 • 18:32
Kritik af Bjarne Hansen vokser
15. DEC 2017 • 20:40 FOR ABONNENTER

Nordbornholms Byggeforretning med nyt stort overskud

15. DEC 2017 • 19:18

Eftersøgt mand fundet død

15. DEC 2017 • 18:32

Kritik af Bjarne Hansen vokser

15. DEC 2017 • 18:05 FOR ABONNENTER

Her drukner årets julehandel i regn

15. DEC 2017 • 15:28 FOR ABONNENTER

Uventet mange turister overrasker nye caféejere

Mest læste