Peter Juel: Rusland er ikke vores fjende
Foto: Scanpix

13. OKT 2017 • 16:41 • AF TOMMY KAAS

Peter Juel: Rusland er ikke vores fjende

Krænkelser af luftrummet, ubåde og massive, meget synlige øvelser. Russernes ageren i Østersøen har de seneste år været meget omtalt, og den er blandt årsagerne til den store oprustning, der er på vej i det danske forsvar.

Men Bornholms placering langt mod øst gør ikke, at den menige bornholmer skal gå rundt med ondt i maven og en frygt for, at russerne vender tilbage til Bornholm.

Det mener Peter Juel Jensen, der er forsvarsordfører og bornholmsk folketingsmedlem for Venstre.

– Det ligger mig meget på sinde at sige, at Rusland ikke er en fjende af Danmark, siger han til Bornholms Tidende.

– Men Ruslands ageren gør, at vi på grund af vores alliance med Nato gør, som vi nu gør. Rusland inviterer ikke til øvelser. Man er aggressiv over for Ukraine og Georgien. Man holder aggressive øvelser og træner blandt andet landsætning af soldater. Og det gør man altså ikke for at forsvare defensivt. Det er en offensiv ageren, siger Peter Juel Jensen.

Nato ser udfordringer
Regeringen lancerede i denne uge et udspil til en ny aftale på forsvarsområdet. Blandt hovedpunkterne var et økonomisk løft på 12,8 milliarder kroner over de næste seks år, en forøgelse af antallet af værnepligtige med 500 personer og en ny brigade på omkring 4.000 soldater, som skal etableres og kunne rykke ud til længere operationer uden for de danske grænser.

Derudover skal søværnets fregatter udrustes med kort- og længererækkende missiler som forsvar mod fjendtlige fly og flere typer missiler.

– Nato ser udfordringer i russernes handlinger, siger Peter Juel Jensen.

– Men vi handler defensivt. Vi træner eksepmelvis ikke landsætning af soldater og har ikke gjort det i mange år – for den slags er offensiv træning. Det her er ikke et forsøg på at starte en ny kold krig, siger Peter Juel Jensen.

– Vi står et endet sted end tidligere i forhold til russerne, men som billedet ser ud i dag, er der altså ikke tale om en fjende til os, understreger han.

Regeringen skal den kommende tid forhandle om udspillet med de nuværende forligspartier, som ud over de tre regeringspartier bestpr af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.

SENESTE NYHEDER

20. OKT 2017 • 14:05 KUN FOR ABONNENTER
Ny hjemmeside giver dig mulighed for at slå bornholmske ord op
20. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. OKT 2017 • 08:24
Mand pissede på politiet
20. OKT 2017 • 07:21
Sognepræst søges – igen

Mest læste