Vicedirektør stopper på Bornholms Hospital
Jonas Egebart (til venstre) stopper på Bornholms Hospital. Foto: Berit Hvassum

11. OKT 2017 • 14:11 • AF TOMMY KAAS

Vicedirektør stopper på Bornholms Hospital

Jonas Egebart skifter jobbet som vicedirektør på Bornholms Hospital ud med en stilling som lægelig vicedirektør Nordsjællands Hospital, hvor han tiltræder til januar.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordsjællands Hospital.

– Ud fra et stærkt ansøgerfelt stak Jonas Egebart ud som en overordentlig velfunderet leder med en klar forståelse for de styrende dynamikker, der er både på hospitalsniveau og på regionalt samt nationalt niveau i sundhedsvæsnet, fortæller hospitalsdirektør for Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth.

– Han har vist en evne til at gribe og forstå de omfattende dagsordner og få oversat dem til de lokale forhold, hvilket hans arbejde på Bornholm også er et vidnesbyrd om, siger Bente Ourø Rørth.

Den nu 39-årige Jonas Egebart tiltrådte jobbet som vicedirektør i Rønne den 1. januar 2016. Han har bopæl i Gentofte.

SENESTE NYHEDER

14. DEC 2017 • 17:25 FOR ABONNENTER
Færgen og Molslinjen i dialog om skiftet

MEST LÆSTE BORNHOLM

14. DEC 2017 • 08:35
Leonora sejler alligevel i aften

Mest læste