Parti vil opdele Bornholm i tre kommuner: Ellers ender vi som et fuglereservat
Traner over Udkæret i Almindingen. Foto: Naturstyrelsen Bornholm

7. OKT 2017 • 19:47 • AF TOMMY KAAS

Parti vil opdele Bornholm i tre kommuner: Ellers ender vi som et fuglereservat

Bornholmernes Parti, liste H til kommunalvalget i november, vil have Bornholm opdelt i tre kommuner.

Sådan lyder det lørdag i et læserbrev i Bornholms Tidende forfattet af Tonny Borrinjaland, kandidat til kommunalvalget for Bornholmernes Parti, der tidligere gik under navnet Bornholms Selvstyreparti.

Borrinjaland vil blandt andet oprette en fælles kommene mellem det, der tidligere var Allinge-Gudhjem og Hasle med cirka 12.000 indbyggere og kalde den Nordbornholms Kommune.

Rønne-Knudsker med cirka 15.000 indbyggere skal så blive til Rønne Kommune.

– Hvis vi ikke organiserer Bornholm på den måde, ender alt uden for Rønne med at blive et fuglereservat, siger Tonny Borrinjaland.

– Vi har set, hvordan Klemensker, Østermarie, Nyker, Østerlars, Vestermarie og Svaneke skoler er blevet nedlagt i Bornholms Regionskommunes tid. Ligeså er flere børnehaver og ældrehjem blevet nedlagt.

– Vi vil give beboere over hele Bornholm mulighed for at være med til at udvikle deres områder. Med egne kommunalbestyrelser og demokrati, lyder det fra Tonny Borrinjaland, der påpeger, at Danmarks mindste kommune, Læsø, kun har godt 1600 indbyggere.

– Så med tre kommuner på Bornholm, som her foreslået, er de store nok, og vi vil alle have mere demokrati og indflydelse – demokrati er bedst, lyder det fra kandidaten.

Mest læste

18. SEP 2018 • 08:12SPORT

Cort bekræfter afbud: Jeg er træt

17. SEP 2018 • 19:11SPORT

Magnus Cort sagde selv fra til VM

17. SEP 2018 • 14:43SPORT

Historisk afbud straffes hårdt