Bornholmer mistede livet i ulykke: Nu går politikerne ind i sagen om farlige ladcykler
Arkivfoto

5. OKT 2017 • 11:15 • AF TOMMY KAAS

Bornholmer mistede livet i ulykke: Nu går politikerne ind i sagen om farlige ladcykler

Det skal være slut med farlige ladcykler, hvor bremserne ikke virker optimalt. Sådan lyder meldingen fra flere politikere, efter at flere danskere føler sig utrygge ved bremserne på deres ladcykler.

DR Nordjylland har talt med en lang række cykelhandlere og ejere af ladcykler, der beretter om så dårlige bremser, på særligt de billigere ladcykler, at de bliver farlige at køre på.

En aktindsigt, som DR Nordjylland har fået fra Bornholms Politi, viser desuden, at skrævbremsning på ladcykler i mindst et tilfælde har været en medvirkende årsag i en fatal ulykke, hvor en bornholmsk mand i 30’erne mistede livet i 2014.

I det tilfælde var ladcyklens ustabilitet og betydelige skævbremsning årsagen til, at føreren mistede kontrollen over cyklen, viser aktindsigten.

Det skriver DR Nordjylland.

I dansk lovgivning er der ingen præcise krav om, hvor godt en ladcykel skal kunne bremse, men det bør der være, mener Henning Hyllested, der er transportordfører for Enhedslisten.

Han peger på en fælles europæisk standardordning, som en mulig løsning.

– Jeg kan ikke se andet end, at det ville give god mening, at der faktisk var en eller anden form for godkendelsesordning. Og det må gerne være en europæisk standardordning, siger han til DR Nordjylland.

Også i regeringspartiet Venstre vil man nu have fælles europæiske spilleregler.

– Vi skal hurtigst muligt have nogle fælles EU-regler, og dem skal vi så se at få indført og håndhævet her i Danmark, siger Kristian Pihl Lorentzen, der er Venstres transportordfører.

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vil også kigge på kontrollen med ladcyklerne.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2017 • 13:58 KUN FOR ABONNENTER
Leder fra Svaneke: Mobil redaktion vækker glade gamle minder
17. OKT 2017 • 11:05 KUN FOR ABONNENTER
Projekt i Rø står stille: Nej, det er ikke en nødlandet ufo

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste