Madhuset Rå kører ikke rundt endnu – så Annette Heick udbetaler løn til sin mand
Foto: Allan Rieck

3. OKT 2017 • 11:31 • AF TOMMY KAAS

Madhuset Rå kører ikke rundt endnu – så Annette Heick udbetaler løn til sin mand

– Det har ikke kørt rundt indtil videre, men det kommer det til i april næste år.

Sådan siger sangerinde og tv-vært Annette Heick om madhuset Rå, som hun åbnede sammen med sin mand Jesper Vollmer på Strandvejen mellem Allinge og Sandvig for knap et par år siden.

Det sker i et interview med Ekstra Bladet.

I madhuset kan virksomhedsledere og bestyrelser komme og trække sig lidt tilbage og lære kokketips og få serveret dejlig mad.

Rå har også stået for en pop up-restaurant under dette års folkemøde.

Og selv om der altså er godt gang i det nybyggede hus, så er økonomien bag virksomheden fortsat ikke helt på skinner, og derfor bliver en del af Jesper Vollmers løn betalt af de penge, som Annette Heick laver i det firma, der står for hendes optrædener.

Her er økonomien nemlig anderledes sund.

– Det er en måde at fordele midlerne på. Det er bestemt ikke nogen kongeløn. Han får 10.000 kroner om måneden, fortæller Annette Heick til Ekstra Bladet.

Hun fortæller desuden, at hendes personlige firma har været god i en del år, men at hun ikke tror på, at showbiz er en stabil indtægtskilde i mange år.

Derfor er satsningen med mad og catering det, der skal forsørge parret i fremtiden.

– Jeg er så heldig, at jeg allerede laver kalender for 2020, men indtægterne i mit firma er styret mange ting. Blandt andet udbud og efterspørgsel og mit helbred. Der er forretningsmodellen lidt mere sikker i 'Rå', siger Annette Heick til avisen.

SENESTE NYHEDER

21. NOV 2017 • 15:20 FOR ABONNENTER
Fire unge tilbyder indkøb og levering af varer i Nyker
21. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. NOV 2017 • 06:15
Afstemning: Hvem vinder valget?

Mest læste