Lotte har foræret blomster væk til 700: Nu er det sidste chance
Foto: Berit Hvassum

22. SEP 2017 • 13:38 • AF ANDERS LILJEROTH

Lotte har foræret blomster væk til 700: Nu er det sidste chance

I et helt år har Lottes Blomsterværksted på Lille Torv i Rønne foræret blomster til alle Bornholms Tidendes abonnenter på deres fødselsdag. Det har været en fantastisk oplevelse for Lotte og hendes medarbejdere at få besøg af så mange glade abonnenter.

Men på onsdag den 27. september er året gået, og tilbuddet udløber.

Lotte Hjorth besluttede sidste år, at hun gerne ville give Bornholms Tidendes læsere en gave på deres fødselsdag, og i perioden er der udleveret næsten 700 fødselsdagsblomster.

– Jeg valgte at gøre det for at få mange glade mennesker ind i min butik. Og det har været en rigtig stor fornøjelse. De 700 mennesker har opfyldt de tre små krav, som jeg stillede for at få blomster: At de skulle have deres blå Klub Tidende-kort med, at det var den der stod for abonnementet, der kunne få blomster, og at de kom på deres fødselsdag, siger Lotte Hjorth.

– Vi har hørt så mange søde historier fra abonnenterne, vi har fået knus og kram og ønsket tillykke, så det har været en fornøjelse, siger hun.

Bagsiden af medaljen
Det at tilbyde gratis blomster til avisens abonnenter, har dog ikke kun været en god oplevelse. For nogle få forstod ikke helt hvorfor butikken var nødt til at stille nogle betingelser for tilbuddet.

– Vi har desværre haft nogle mennesker i butikken, der ikke har været så flinke ved mig og mine medarbejdere. Nogle er kommet 14 dage efter deres fødselsdag, nogle er kommet på deres fødselsdag, men hvor det er ægtefællens navn der står på kortet, og nogle af dem har ikke behandlet mig eller mine medarbejdere pænt, siger Lotte Hjorth.

Hun fortæller, at hun og medarbejderne har stået i butikken og følt sig meget skældt ud og decideret chikaneret, og det har givet nogle rigtig triste episoder.

– Jeg synes jo det er ærgerligt at nogle opfører sig sådan, når det er noget gratis vi giver. Vi gør det jo ikke for at genere nogen.

Tilbuddet gælder frem til onsdag den 27. september, hvor det altså har varet et helt år, så alle abonnenter har haft muligheden for at få gratis blomster. Nu skal Lotte Hjorth så finde på noget andet.

– Så finder vi på noget andet spændende, lover hun.

Du kan se alle Klub Tidendes fordele her.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER
Weekendens leder: En skål for Bornholm!
22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER
Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt
22. OKT 2017 • 08:22
Enlig spritbilit i Nexø

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn

Mest læste