Mens vi jubler over at slippe for atomaffald: Her er en utilfreds borgmester
Foto: Scanpix

20. SEP 2017 • 11:13 • AF JAKOB MARSCHNER

Mens vi jubler over at slippe for atomaffald: Her er en utilfreds borgmester

Bornholm jublede i går over ikke at risikere at skulle modtage atomaffaldet fra Risø de næste 30 til 50 år. De kommende årtier skal i stedet gå med at finde det bedste sted til et depot omkring 500 meter under jorden.

Jubelen var den samme i Kerteminde, Hvidbjerg, Struer og Skive samt på Lolland, der ligesom Bornholm også var i spil til at huse det radioaktive affald.

Kun ét sted jublede borgmesteren ikke. Det var i Roskilde, hvortil Risø hører. Her skal affaldet nu blive i de kommende 30 til 50 år - i et opgraderet anlæg, der sikrer affaldet bedre mod blandt andet stormflod end i dag.

– Selvfølgelig er det godt, at der sker noget. Men det er jo bare at lave en lappeløsning for så at skyde den endelige, ansvarlige og permanente beslutning til et gevaldigt hjørnespark i 30 til 50 år. Nu finder man så på en ny ting at undersøge, der gør, at man udskyder beslutningen, siger Roskilde-borgmester Joy Mogensen (S) til Ritzau.

Hun mener, at Risø er et af de mindst egnede steder at placere atomaffald og henviser til flere rapporter, der er blevet lavet. At Risø er uegnet skyldes ifølge borgmesteren hensynet til drikkevand, jordens sammensætning og Risøs beliggenhed ud til Roskilde Fjord.

– Det her vidner om, at Folketinget ikke kan tage den beslutning, der skal til, for at det her atomaffald bliver placeret sikkert, siger Joy Mogensen.

I alt ligger mellem 5.000 og 10.000 ton radioaktivt affald i lagre på Risø. Affaldet er lidt af hvert fra gummihandsker til bestrålet brændsel. Særlig farligt er 233 kilo atomaffald, der skal bruge lang tid på at henfalde og miste sin radioaktivitet.

SENESTE NYHEDER

16. DEC 2017 • 09:31 FOR ABONNENTER
Her er køberen: Nexø Havn har solgt 23.000 kvm stor grund
16. DEC 2017 • 07:23 FOR ABONNENTER
Rønnedrengen fornyede dansk malerkunst
15. DEC 2017 • 20:40 FOR ABONNENTER
Nordbornholms Byggeforretning med nyt stort overskud
15. DEC 2017 • 19:18
Eftersøgt mand fundet død
15. DEC 2017 • 18:32
Kritik af Bjarne Hansen vokser
15. DEC 2017 • 18:05 FOR ABONNENTER
Her drukner årets julehandel i regn

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. DEC 2017 • 19:18
Eftersøgt mand fundet død
15. DEC 2017 • 18:32
Kritik af Bjarne Hansen vokser

Mest læste