40 flygtninge mangler en ven: Ingen dukkede op ved møde i Nexø
Foto: Jens-Erik Larsen

18. SEP 2017 • 16:07 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

40 flygtninge mangler en ven: Ingen dukkede op ved møde i Nexø

Bornholmske Flygtningevenner manglede frivillige til at hjælpe flygtninge før søndagens åbent hus-arrangement på Værftet i Nexø. Og det gør foreningen også bagefter, for ingen dukkede op.

– Vi har cirka 110, men kunne godt bruge en del flere, siger formand Gitte Grønnegaardl.

– Vi har faktisk omkring 40 flygtninge fordelt på hele Bornholm, som står på en venteliste, fordi de gerne vil have nogle tætte venner, fortæller Anne Marie Brems, der står for den café, som foreningen har hver mandag aften på biblioteket i Nexø.

– Vi hjælper flygtningene med temmelig mange forskellige ting, men først og fremmest snakker lidt sammen, øver lidt dansk, hjælper dem med computere og så videre, siger hun.

Hvor meget tid forpligter man sig til at bruge?

– Ikke til andet end man synes, man har tid til. Synes du, at du kan bruge en time om dagen, er det fint. Kan du bruge to timer om ugen, er det også fint, siger Gitte Grønnegaard.

– Og noget, der slet ikke skal stoppe en, er hvis man tænker "Jamen, jeg kan hverken engelsk eller syrisk" og så videre. Du skal bare kunne tale dansk, for det er det, de efterspørger. De lærer kun dansk i skolen og savner nogen at snakke med for at udvikle deres sprog, siger hun.

Læs mere i Bornholms Tidende mandag.



.

SENESTE NYHEDER

18. DEC 2017 • 04:27
19-årig mand dræbt i soloulykke
17. DEC 2017 • 15:31 FOR ABONNENTER
Møbelfabrikken har købt syværksted
17. DEC 2017 • 12:44 FOR ABONNENTER
Sådan fungerer myrernes klimaanlæg

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. DEC 2017 • 04:27
19-årig mand dræbt i soloulykke

Mest læste