Spies lader flygæster spise på bornholmsk
Foto: Jens-Erik Larsen

18. SEP 2017 • 09:51 • AF JAKOB MARSCHNER

Spies lader flygæster spise på bornholmsk

Når Spies i morgen tirsdag har et fly fra Varna i Bulgarien til København, venter der passagererne en kulinarisk overraskelse.

Flyselskabet Thomas Cook Airlines har nemlig besluttet at servere et alternativ til den almindelige flymad fra et storkøkken, nemlig mad, som er fremstillet lokalt og udelukkende af bornholmske produkter. Selskabet har lagt opgaven i hænderne på Casper Rønne-Hansen fra Hos Casper i Bornholms Lufthavn.

– I forbindelse med en flyvning tirsdag fra Bornholm tester vi, om vi kan købe tjenesteydelser lokalt – i dette tilfælde den mad, som vi vil servere på en flyvning, der ligger efter, at vi i morgen har hentet 212 bornholmere hjem fra Skiathos, fortæller produktchef Carlos Cebrian fra Spies.

Casper Rønne-Hansen finder opgaven skæg.

– Vi glæder os. Opgaven med at lave flymad er rigtig sjov. Vi kommer til at bruge masser af lokale råvarer, blandt andet bornholmsk pasta fra Pastariget, bornholmsk gris, brød lavet af mel fra Valsemøllen, olie fra Lehnsgaard og bornholmsk sennep, fortæller han.

Spies oplyser samtidig, at selskabet allerede har solgt 85 af de 212 pladser på næste års tur fra Bornholm til Split i Kroatien. Dermed er 40 procent af pladserne nu solgt på afgangen, der blev annonceret i august.

SENESTE NYHEDER

18. DEC 2017 • 04:27
19-årig mand dræbt i soloulykke
17. DEC 2017 • 15:31 FOR ABONNENTER
Møbelfabrikken har købt syværksted
17. DEC 2017 • 12:44 FOR ABONNENTER
Sådan fungerer myrernes klimaanlæg

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. DEC 2017 • 04:27
19-årig mand dræbt i soloulykke

Mest læste