Efter en uge på cykel i det danske uvejr: Nu vil Martin Toft i top-10 til VM
Foto: Tommy Kaas

17. SEP 2017 • 09:12SPORT • AF TOMMY KAAS

Efter en uge på cykel i det danske uvejr: Nu vil Martin Toft i top-10 til VM

Søndag tager BHS-Almeborgs tempospecialist Martin Toft Madsen af sted mod nye opgaver efter det netop overståede PostNord Danmark Rundt, når han sætter sig i flyveren til Norge, hvor han på onsdag kører VM i enkeltstart i Bergen.

Sidste år kørte han en imponerende 13.-plads hjem ved mesterskaberne i Qatar, men den placering vil han gerne veksle til noget endnu bedre.

– Jeg håber på top-10, men jeg har ikke set startlisten og ved bare, at der kommer hård konkurrence, siger Martin Toft til Bornholms Tidende.

Én konkurrent, der allerede har meldt sin ankomst, er briten Chris Froome, der i år som den første nogensinde har vundet både Tour de France og Vuelta a España i samme sæson.

– Han kan være et godt bud på en vinder, men det er svært at sige, siger Martin Toft.

Hans eget fokus kommer til at ligge på at klatre så langt op i rækkerne som muligt.

– Top-10, så vil jeg være en glad mand. Men det kan nærmest blive både fugl og fisk med stigninger op til 19 procent, som jeg har hørt. Alt kan ske, siger Martin Toft Madsen.

15. DEC 2017 • 20:40 FOR ABONNENTER

Nordbornholms Byggeforretning med nyt stort overskud

15. DEC 2017 • 19:18

Eftersøgt mand fundet død

15. DEC 2017 • 18:32

Kritik af Bjarne Hansen vokser

15. DEC 2017 • 18:05 FOR ABONNENTER

Her drukner årets julehandel i regn

15. DEC 2017 • 15:28 FOR ABONNENTER

Uventet mange turister overrasker nye caféejere

Mest læste